Nordens Tidning 1
NORDISKA NYHETER SKOLOR & BIBLIOTEK Nyskabende No
rdatlantisk Gymnasieklasse Nordatlantisk Gymnasieklasse, NGK, er et nyt tilbud til unge i Island, Færøerne, Grønland og Danmark som ønsker en ungdomsuddannelse i Nordatlanten. Gymnasieklassen er én klasse med elever fra de 4 lande, én klasse der rejser og bor i de 4 lande på tre år - og det har aldrig været prøvet før. NGK er én unik studieretning med Bioteknologi, Arktisk teknologi, Matematik A og Fysik B. Følg den Nordatlantiske strøm og drøm Skolerne, som deltager i projektet, er fire gymnasier i Nordatlanten. På Gribskov Gymnasium i Helsinge, Danmark vil eleverne fra Island, Færøerne, Danmark og Grønland gå i 1.g. Der arbejdes på at blive etableret helt nye og bæredygtige studieboliger i nærheden af gymnasiet. Herfra flytter klassen videre til Færøerne på Miðnám á Kambsdali i 2.g i første semester, hvor eleverne bor privat hos færøske familier i den lille bygd på Østerø. I andet semester i 2.g opholder gymnasieklassen sig i hovedstaden Reykjavik på Island på skolen Verzlunarskoli Islands, hvor elever også indkvarteres privat. Gymnasieklassen afslutter 3.g i Grønland på GUX Sisimiut. Her indkvarteres eleverne i kollegielignende boliger i byen Sisimiut på vestkysten i Grønland. Alle eleverne i den Nordatlantiske gymnasieklasse vil efter 3 år stå med en dansk gymnasieuddannelse med almene værdier som studieparathed og almendannelse – og med en NGK gymnasieuddannelse vil de få meget mere med i bagagen. Eleverne opnår et dybt kendskab til andre kulturer, når de rejser rundt, går i skole og bor i de 4 lande. De kommer helt tæt på de fire landes kulturer og samfund. Rektor og Projektansvarlig Kristoffer Høj Sidenius fra Gribskov Gymnasium vurderer at muligheden for at blive en del af et andet samfund er usædvanlig: Det bliver ikke bare et indblik i demokrati, dannelse og kultur i et andet land. Den samlede klasse i Nordatlantisk Gymnasieklasse, NGK, får demokratisk og kulturel dannelse ind på en helt anden måde når de bor i og går i skole i Grønland over et helt år. De bliver en del af samfundet og kulturen” og han fortsætter: ”Og at lave en klasse med 28 elever fra de 4 Nordatlantiske lande er nyskabende og unikt”. Gymnasiet er en oplevelse for livet, og det bliver Nordatlantisk Gymnasieklasse i allerhøjeste grad. Unik studieretning Den nye unikke studieretning med Bioteknologi, Arktisk teknologi, Matematik A og Fysik som Nordatlantisk Gymnasieklasse udbyder adskiller sig fra andre naturvidenskabelige retninger. Studieretningen har en stærk faglig profil, samtidig med at den blander grønlandske fag som Arktisk teknologi og Kulturfag ind i fagrækken. NGK tiltrækker allerede unge fra Nordatlanten. Björn Olafsson, 15 år fra Reykjavik, Island kan godt se sig selv som en del af den Nordatlantiske gymnasieklasse til sommer. Björn er født i Danmark, har boet i Grønland, og vil gerne lære Færøerne at kende, så selvom Björn vil savne sin familie, så overvejer han at søge optagelse på Nordatlantisk gymnasieklasse. ”Jeg synes det ku være spændende at rejse rundt med en klasse med blandede elever. Det er en større oplevelse, det bliver sjovt at lære Færøerne at kende, det er jeg ikke nervøs for. Nye Nordatlantiske netværk Nordatlantisk Gymnasieklasse er en mulighed for at unge i Nordatlanten lærer hinanden at kende og skaber nye netværk, som de ikke ellers ville få skabt i Nordatlanten. Unge rejser NORDISKA NYHETER SKOLOR & BIBLIOTEK Ansvarig utgivare: Bo Andersson, bo@norden.se Redaktör: Julia Brink, julia@norden.se Mer info: http://norden.se/for-skolor-och-bibliotek/ 24 nordens tidning nr 1 | 2019 oftere mod syd end til Island, Færøerne og Grønland og Danmark mener Rektor Kristoffer Høj Sidenius og siger at det bliver helt uvurderligt og spændende at følge de unge, om de ender med at bosætte sig i de nordatlantiske lande, læse videre der og skabe udveksling på kryds og tværs ”Hvordan det spænder af ved vi ikke, men jeg er helt overbevist om at det vil være med til at styrke netværket og forbindelserne i Nordatlanten” Det vil være oplagt for de unge, der tager NGK at fortsætte med et nordatlantisk eller nordisk fokus, og her er mulighederne mange. Uddannelsen giver adgang til en bred vifte af korte eller længere videregående uddannelser. Det kunne fx være oplagt at læse videre i Nordatlanten på Arktisk Ingeniørstudier i Grønland, Nordatlantisk Master i et NORA samarbejde og Arktiske videregående uddannelser både inden for naturvidenskab og samfundsvidenskab i Norden eller Nordatlanten. Der er åben for optag på NGK nu og fra Sverige og Norge har elever også mulighed for at søge NGK, hvis man ønsker at tage en dansk studentereksamen. Ansøgningsfrist er senest 1. marts 2019. Her skal man sende en motiveret ansøgning til post@ gribskovgymnasium.dk Se mere på www.nordatlantisk.dk