Snickers Workwear 2020 DK 1
EN 14404 Knæbeskyttelse. Denne standard omfatter
størrelse, trykfordeling, gennemtrængningsmodstand og brugertest af knæpuder. Type 2 – indbygget knæbeskyttelse Ved arbejde i knælende stilling er der risiko for kroniske lidelser som for eksempel betændelse i slimsæk på forsiden af knæet (præpatellar bursit) og bruskskader forårsaget af konstant pres på knæene. Knæbeskyttelse anbefales derfor til alle, der arbejder i en knælende stilling. Beskyttelsen bør fordele belastningen jævnt og hindre hårde genstande på jorden i at give skader. Det er vigtigt, at knæbeskyttelse ikke hindrer blodomløbet i benet, mens man knæler eller står op. Det skal derfor være nemt at skifte stilling og ofte komme op at stå for at få gang i blodomløbet i benene, når der bruges knæbeskyttelse. Vi bruger type 2 knæbeskyttelse i vores produkter. Ved denne type er knæbeskyttelsen en integreret del af bukserne, hvilket betyder, at uanset hvor man går, er knæene altid beskyttet. Ved type 2 certificeres knæbeskyttelse og bukser sammen, hvilket giver tryg og sikker beskyttelse. Forskellige beskyttelsesgrader Knæbeskyttelse er også opdelt i tre forskellige niveauer. Niveau 0 – Knæbeskyttelsen er kun egnet til brug på plane flader og yder ingen beskyttelse mod gennemtrængning. Beskyttelse på niveau 1 og 2 er dog egnet til brug på både plane og ujævne flader under hårdere forhold og beskytter mod indtrængning i forskellige sværhedsgrader. EN 1149-5 Beskyttelsesbeklædning med elektrostatiske egenskaber. EN 1149-5 angiver materialets ydeevne og designkrav til beskyttelsestøj med elektrostatiske egenskaber. Disse beskyttende beklædningsgenstande er beregnet til at undgå risikoen for opflamning/elektrisk udladning (dannelsen af gnister), når for eksempel en albue eller et knæ strejfer en væg eller lignende overflade/genstand. Dette er absolut nødvendigt, når man arbejder med brændbare materialer som gasser og benzin. Materialets ydeevne er baseret på materialets overflademodstand, elektriske modstand og/eller ladningshenfald. For at være fuldt beskyttet skal alle materialer, der ikke overholder kravene, og ledende dele (lynlåse osv.) dækkes fuldt ud. Hertil kommer, at personen skal være korrekt jordet ved at bære sko, så statisk elektricitet kan udledes i jorden. BEMÆRK! At EN1149-5-certificering ikke er tilstrækkelig til arbejde, der involverer finelektronik og lignende følsom elektronik (mikrochips, trykte kredsløb, mobiltelefon osv.). Til denne type arbejde er EN 61340-certificeret beskyttelsesdragt påkrævet. EN 343 Beskyttelsesbeklædning mod regn. Regn gør ikke kun brugeren våd, men også kold og hæmmer arbejdsindsatsen. EN 343 specificerer krav og ydeevne for tøj, der beskytter mod regn og fugt. Normen definerer modstanden mod vandgennemtrængning af beklædningens materiale og sømme samt modstandsevnen mod vanddamp. Begge har fire klassifikationer – 1, 2, 3 og 4 – hvor klassifikation 4 angiver den bedste ydeevne. Husk at selvom et certificeret produkt beskytter mod regn, kan brugeren stadig blive våd og kold indefra pga. sved og manglende effektiv ventilation (åndbarhed) i beklædningen. For at minimere ophobning af fugt (sved) fra kroppen, skal brugeren vælge sit tøj udfra arbejdsintensiteten. Jo højere intensitet, jo højere skal åndbarheden være, og omvendt. PPE 209