KABE 2023 Autocampere 1
INTERIØR Føl dig hjemme Når du bor i en KABE-auto
camper, bor du med komfort og kvalitet i topklasse i hver eneste detalje, året rundt. Alle materialer er udvalgt med den største omhu for at kunne leve op til dine forventninger med hensyn til såvel det æstetiske som til holdbarheden. Linjerne i designet følger med tiden, men er samtidig meget klassiske. Du kan derfor føle dig forvisset om, at din KABE altid vil opleves moderne, stilren og elegant. Interiøret er kendetegnet ved en eksklusiv, varm og moderne fornemmelse med snedkerarbejde i den lyse træfolie Nordic Oak, som holder stilen i mange år fremover. Vi har tilpasset de øvrige indretningsdetaljer til Nordic Oak, så de kompletterer den nordiske farveskala og skaber en helhedsfornemmelse. Blandt andet har gulvbelægning og vægbeklædning en matchende nuance, samt plexiglasflader, borde og køkkenborde. Drejelige sæder med maksimal afstand mellem dem giver fleksibel anvendelse. Fra kørsel til afslapning omkring spisebordet på nogle få sekunder! KABE Crown og Imperial har eksklusive sæder i førerhuset med integreret sikkerhedssele. Alle vores autocampere har en helstøbt loftsbeklædning, der er lydisolerende og effektivt forhindrer interferens fra både indvendige og udvendige lyde. Belysningen gør meget for stemningen i et hjem, og det er naturligvis lige så vigtigt for atmosfæren i autocamperen. Boligdelens indgang fik ny belysning sidste år. Indgangslyset, det indvendige håndtag og belysningsskinnen ved indgangen tændes ved oplåsning af døren til boligdelen. En funktion, der skaber både komfort og sikkerhed. Andre detaljer omfatter indirekte belysning ved overskabene, garderobebelysning, belysning i lastrum og lysdæmper til forreste loftslampe. I frontvinduet i vores Crown- og Imperial-modeller er der elektrisk rullegardin og tonet rude som standard - det kunne ikke være nemmere at få det hyggeligt og privat i autocamperen, hvilket de fleste mennesker ønsker, når mørket sænker sig. NYHED! Fra og med 2023 har alle vores Mercedes-sæder KABE's eget design på fast indtræk – også Van, Novum og Royal! NYHED! Sammenklappeligt 5. selesæde med fremadvendt stol fås som tilvalg. 10 KABE 2023