Snickers Workwear Magazine DK 1
Specielt til kvinder! I Hanna Nilsson Var det i d
in ansættelse, at du for alvor begyndte at tænke over, hvad bæredygtighed indebærer? Nej, jeg begyndte på et tidligt tidspunkt at tænke over smart udnyttelse af ressourcer, organiske materialer og den naturlige økocyklus. Jeg brugte et år på at rejse rundt i Europa, før jeg blev arkitekt. Jeg besøgte økologiske gårde og mødte nogle ligesindede personer, som også ledte efter en fornuftig måde at leve på. Hvor fornuftigt er ler som byggemateriale? Ler er fantastisk på alle måder. Det er billigt, det er nemt at kombinere med organisk materiale, og det er ikke korroderende eller allergifremkaldende. Det er næsten også altid til at få fat på lige i nærheden, hvilket er ensbetydende med korte transportafstande. Nærmest hver eneste by her på Öland har sit eget lerbrud. Jeg restaurerede for nylig en trappe i mit eget hjem i byen Gärdslösa. Jeg kunne ganske enkelt få fat på det samme ler, som det, der blev brugt til at lave trappen for 150 år siden. Det siger noget om materialets bæredygtighed og tilgængelighed. Jeg kan se, at du også bruger ler på væggene? Jeg tætner for træk ved at bruge en lerbaseret mørtel. Det skaber et sundt indeklima. Lergipsen stabiliserer den omgivende luftfugtighed, samtidig med at den absorberer luftpartikler. En hvid måtte bestående af kaolin (en slags mineraluld) fastgøres rundt om ovnens kerne. Måtten danner en varmebestandig bevægelsesfuge, der gør det muligt for ovnens krop at bevæge sig i forhold til yderskallen. Dette forhindrer revnedannelse under fyring. Hvad er lerblandingen lavet af? Forskellige produkter hentet direkte fra naturen: Ler, sand, halm, vand og gødning fra køer og heste. Det er en smuk tanke, at et lerhus, der er overladt til at forfalde, med tiden vil vende fuldt og helt tilbage til naturen. Uden nogen negativ indvirkning på miljøet. Denne genopdagede restaureringsmetode er utrolig interessant i den nuværende jagt efter energi og søgning efter billige og sunde byggematerialer. Hvad tænker du om arbejdstøj? Jeg vil gerne kunne se frem til en lang karriere som lerbygger. Det er hårdt arbejde. Dit tøj skal samarbejde med dig. Så hvis dine knæpuder ikke bliver siddende, hvor de skal, er det bare ikke godt nok. Eller hvis din jakke ikke passer ordentligt, fordi det rent faktisk er en herremodel i en lille størrelse. Og naturligvis er kvalitet lige så vigtigt. Dagens smid-væk-holdning til tøj er ikke bæredygtig for miljøet. 26 efterår/vinter 2018 I Snickers Workwear