rende lærer at handle på for eksempel en peritoni
t. En peritonit kommer altid ubelejligt, og tager ikke hensyn til vejrforhold, som måske ikke tillader skib eller helikopter at komme frem, og patienten må blive i bygden. I de tilfælde er det vigtigt i undervisningen af patient og pårørende, at tage højde for, hvilke situationer, der kan opstå. Patienterne har ikke mulighed for at deltage i nyreskole, og da de bor så spredt i landet, er der heller ikke mulighed for at mødes i en forening og udveksle erfaringer og få støtte fra andre i samme situation. Nogle få patienter kommer fra den samme by, og i disse tilfælde har jeg opfordret patienterne til at søge hinanden, for eksempel med hjælp fra sygeplejerskerne på lokalsygehuset, og tale sammen. Det har nogle af dem gjort, og fået en positiv oplevelse ud af det. Nogle har fundet hinanden på Facebook. Under opholdet i Danmark bor de på Det Grønlandske Patienthjem, hvor de har mulighed for et socialt fællesskab med mange andre grønlandske patienter. Selvom de ofte er meget stille i selskab med danskere, så er grønlænderne meget sociale sammen. Hvis det er muligt arrangerer jeg samtaler i Hjemmedialysen, hvor for eksempel to grønlandske patienter sammen kan få en snak om det de gennemgår. DIALÄSEN 4.2013 Når patienterne er retur i Grønland er det ikke muligt for dem at kontakte en PD sygeplejerske og få den hjælp og støtte de har mulighed for at få her. De er forberedt på det, inden de tager hjem. Patienterne fortæller, at det jo er de forhold de lever med i et land, hvor det er rasende dyrt og svært at lave et sundhedsvæsen, som er lige optimalt overalt i dette utroligt store land med en kompliceret infrastruktur. Det accepterer de, men giver samtidigt udtryk for et ønske om bedre forhold. De gennemlever nøjagtigt det samme, som vores danske patienter. De har den samme bekymring og usikkerhed, og behov for støtte og opfølgning. Ved en patients ankomst, er det vigtigt at etablere kontakt med lokalsygehuset og få skabt grobund for et godt samarbejde per mail eller telefon med den sygeplejerske jeg kan tage kontakt til i det videre forløb under patientens ophold her. Det er vigtigt at både jeg og patienten, ved hvem, der kan kontaktes i akutte situationer, når patienten er hjemme igen. Hvis det ender med et længerevarende forløb i Danmark med komplikationer, så prøver jeg at holde løbende kontakt med sygeplejerskerne på lokalsygehuset, så de er opdaterede. Når patienten er klar til at rejse hjem, bliver sygeplejersken på det lokale sygehus grundigt informeret om forløbet, og 31