Nordens Tidning 1
NoRdisKa NyHeTeR sKoLoR & BiBLioTeK ”Nu er det me
get sjovere at tale norsk, end engelsk!” Hvad har tv-serien sKaM gjort for den nordiske sprogforståelse? Rykker ungdomsserien ved unges opfattelse af norsk og gør det mere attraktivt at lære? og er sKaM måske endda med til at styrke følelsen af et fællesskab blandt unge i Norden? det norske formandskab i nordisk Ministerråd bad nordisk Sprogkoordination om at svare på disse spørgsmål i en film, som fik øjeblikkelig viral succes. 30 000 mennesker så på få timer film om SkaM, da den 30. maj i år blev lagt på det norske kulturdepartements facebookside – og over 100 000 så den i løbet af de første tre uger: en så overvældende interesse har departementet aldrig har oplevet tilsvarende, og den vidner om, at SkaM har en ganske særlig betydning for folk i hele norden. Præcist som de syv unge i filmen giver udtryk for: Otto, alaska, nugga, Silva, linea, Thea rose og ragnheidur, der kommer fra danmark, Sverige, island og Finland. sKaM giver et nyt pust – altså, personerne i SkaM, de er jo os. det er jo det, som er en sagen, som svenske alaska udtrykker det. hun går til dagligt på latinskolen i Malmø, er SkaM-fan og identificerer sig i høj grad med SkaMs hovedpersoner – de unge elever på hartvig nissens vidergående i Oslo. – det er ligesom akkurat sådan det er at gå på skolen her, tilføjer hendes skolekammerat Otto. – Man bare føler, uh, jeg føler det, smiler alaska. Silva fra Finland har samme oplevelse: – det er jo helt, som det var, når jeg gik på videregående. det er samme sag. det er det, som er det bedste ved SkaM: det er ganske fantastisk, at det er akkurat det samme at være ung i norge og Finland, siger hun. – SkaM giver et nyt pust – man mærker, at det er meget mere realistisk og virkelighedsnært, siger de to danske piger Thea rose og nugga fra gefion gymnasium i danmark: – Og vi er faktisk blevet bedre til norsk, fordi det pludselig var sjovt at sætte sig ind i sproget – nu kan vi tage til norge og slå os løs som jenter. Også for islandske ragnheidur har SkaM gjort en sproglig forskel: – På grund af SkaM forstår jeg nu både det norske og de skandinaviske sprog bedre: Jeg har set SkaM flere gange, først med islandske, så med engelske og til sidst med norske tekster. Og det var bedst med norsk tekst, understreger hun. – nå er det jo faktisk meget sjovere at snakke norsk, end at snakke engelsk, supplerer Otto og alaska fra Malmø latinskole: – det er jo ikke så vanskeligt. Man siger bare ‘ha det!’, med en super glad stemme... man får en bedre forståelse om, hvor nære vi er, for det er så virkelig og det føles så ens. det er ikke så stor forskel mellem landene i norden, føles det som, når man ser SkaM ... du er ikke alene! unge er gode ambassadører for det nordiske fællesskab i nordisk Sprogkoordination glæder man sig også over succesen: – det har været fantastisk at lave filmen, fordi de unges umiddelbare begejstring er så autentisk, at man ikke kan undgå at blive smittet med deres entusiasme: instruktøren rasmus holm har virkelig formået at få budskabet frem på en rigtig fin måde, siger Maria eintveit og leder anna enemark. de syv unge er enormt gode ambassadører for det nordiske, forklarer Maria eintveit videre: – de er glimrende eksempler på, at der blandt mange unge i norden er en åbenhed og nysgerrighed overfor nordiske sprog, og at det ikke er så svært at kommunikere, som mange umiddelbart tror: Man behøver ikke automatisk at slå over i engelsk for at blive forstået. – det gør også særligt indtryk, at de unge i filmen udtrykker en følelsesmæssig affektion og sammenhørighed over for det nordiske, tilføjer anna enemark: – Som alaska udtrykker det ’du er ikke alene’ – underforstået: du er en del af et fællesskab og det er sindssygt stærkt. På den måde promoverer filmen værdier som kærlighed og inklusion i de nære relationer, samtidig med at den understreger, hvordan ligheder i sprog og kultur skaber følelsen af at være en del af et større fællesskab i norden, når man begynder at kommunikere med hinanden på sit modersmål. Trods SkaMs popularitet og den store aktuelle interesse for det norske sprog, tyder forskning dog på at ’serr’, ’drittsekk’ er kun på gennemrejse i de unges sprogbrug i de øvrige nordiske lande, skriver dagbladet Politiken: de norske udtryk bliver kun brugt som slang og gruppesprog blandt SkaM-fans, viser en undersøgelse blandt 600 brugere af to af SkaMfansenes facebookgrupper, som sprogforsker Marianne rathje står bag. Og den type udtryk bliver som regel kun hængende i ordforrådet et par år: – i forbindelse med ’Skam’ har der været en sproglig fest over, at det nordiske er tilbage. Men når man ser på, hvad det er for nogle ord, danske SkaM-fans bruger, og hvordan de bruger dem, så ser det altså ikke ud til, at det er noget, der bliver hængende. det er sjovt lige nu, men om et par år går vi nok ikke alle sammen rundt og siger ’homse’ i stedet for ’homo’«, siger sprogforsker Marianne rathje til Politiken. anna enemark håber dog, at det momentum, som SkaM har skabt blandt unge, kan udnyttes til at fastholde interessen for det nordiske sprogfællesskab, og til at styrke unges åbenhed og nysgerrighed i forhold til at kunne kommunikere med andre unge fra norden på deres eget modersmål. MOnica c MadSen