Nordens Tidning 1
Nordisk mobilitet står højt på den politiske agenda – det er både en fantastisk mulighed og et godt redskab! Mobiliteten kan være vejen til det første job, vejen tilbage til arbejdsmarkedet, vejen til yndlingsuddannelsen, vejen til at få råd til drømmeboligen, vejen til sommerhuset eller porten til den perfekte tilværelse som pensionist. 14 i har aftaler der gør det let at bevæge sig over grænserne, at tage sin ungdomsuddannelse eller gå på universitetet i et andet nordisk land samt at tage sig ind på et andet lands arbejdsmarked. Hver dag eller uge pendler cirka 50 000 personer mellem to nordiske lande. Omtrent lige så mange flytter hvert år til et andet nordisk land. Inden for Norden har vi en befolkning med en ensartet uddannelsesbaggrund, og de sproglige barrierer er små og lette at overvinde. Derfor er arbejdskraft fra et nordisk naboland ofte meget attraktiv. Mobile borgere skal ikke straffes for sin mobilitet. Eftersom Norden og EU udgør et åbent og fælles arbejdsmarked, er det vigtigt at der gøres en indsats for nordens tidning nr 1 | 2014 i praksis at gøre det muligt og enkelt at flytte eller pendle til et naboland. Mange af de hindringer borgerne støder på når de flytter eller pendler mellem to nordiske lande skyldes at de nordiske lande har valgt at tillempe EU-lovgivning på forskellige måder eller fordi de nordiske lande forsøger at begrænse EUborgeres rettigheder i et af vores nordiske lande. Derfor har politikere på tværs af partigrænser i Nordisk Råd gennem flere år udtrykt ønske om et bedre koordineret nordisk samarbejde når de nordiske lande skal implementere ny EU-lovgivning. DET NORDISKE ARBEJDE med at løse grænsehindringer mellem de nordiske lande får stor hjælp af det europæiske samarbejde. Det seneste eksempel på dette er, at personer (også arbejdstagere) der flyttede til Danmark fra 2012 først optjente ret til fuld børne- og ungeydelse (barnbidrag) efter to års samlet bopæl i Danmark. Forsikringsperioder optjent i et andet land talte efter den danske regel ikke længere med. Kommissionen gjorde gældende, at de danske regler stred mod EU-rettens bestemmelser om sammenlægning, og Skatteministeriet i Danmark måtte acceptere dette synspunkt. Personer, der uberettiget har fået begrænset en ydelse på grund af optjeningsprincippet, vil derfor kunne få genoptaget deres sag og få udbetalt korrekt ydelse. Ifølge Skatteministeriet er der i dag cirka 1 900 personer omfattet af optjeningsprincippet. Mange unge svenskere søger sit første job i et andet nordisk land. Det er en enkel måde at komme ind på arbejdsmarkedet, få arbejdslivserfaring og tjene nogle gode penge. Flere af disse unge finder senere ud af at de vil blive boende i det nye arbejdsland og begynde at studere. Dette skaber visse problemer, da de oftest ikke har indtjent rettigheden til studiestøtte i det nye land – enten fordi de ikke har boet der længe nok eller ikke har haft fuldtidsjob længe nok. Samtidigt viser det sig at de har været for længe væk fra Sverige, så de ikke har ret til at modtage studiestøtte fra Sverige ved studier i et andet land. I 2012 kom der en EU-dom mod Nederlandene på dette område, da man konstaterede at Nederlandene – præcis som de nordiske lande – havde et bopælskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet. Bopælskravet blev dømt FOTO: KARIN BEATE NØSTERUD/NORDEN.ORG