Nordens Tidning 1
Jämställdhet Nordisk Råd har altid ligestilling p
å programmet Annicka Engblom, riksdagsmedlem och ordförande i Medborgar- och konsumenutskottet. Arbejdsmarked, uddannelse og ikke mindst ligestilling er størrelser, som går hånd i hånd og som fra oprettelsen af Nordisk Råd i 1952 har været en vigtig del af de kerneområder, som vi tillægger stor værdi og som fylder meget i vores daglige arbejde. A 22 llerede i 1954 indgik regeringerne i de fem nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige en fælles overenskomst der omhandler et fælles nordisk arbejdsmarked. Den blev erstattet af en ny aftale som trådte i kraft i 1983. Det nordiske samarbejde tog således hul på en problematik langt tidligere, at EU’s fria rörlighet för arbetskraft blev grundlagt. Aftalen går i al sin enkelthed ud på, at styrke de nordiske statsborgers muligheder for at arbejde og bosætte sig i et andet nordisk land under økonomiske og sociale betryggende forhold. Det fremgår blandt andet i aftalen, at det at tage job i et andet land ”i sin helhed er til gavn for den økonomiske udvikling i disse lande, som tilstræber ligestilling i arbejdslivet mellem kvinder og mænd.” Og det er værd at bide mærke nordens tidning nr 3 | 2015 i. For ligestilling er en værdi, som Nordisk Råd altid har og altid vil arbejde for. Fra den spæde start tilbage i 1952 og helt frem til nu, hvor de forskellige parlamentariske medlemmer i Nordisk Råd stiller forslag til medlemslandenes regeringer om, hvordan ligestillingen på ikke blot arbejdsmarkedet, men alle områder, kan styrkes og sikres. ulighed På arbejdsmarkedet kan påvises at være koblet til køn – blandt andet er majoriteten af de deltidsarbejdende kvinder, hvilker påvirker indkomstniveauer og pension. Lønforskelle mellem kvinder og mænd i de nordiske lande er stadigvæk på et vedvarende højt niveau, hvor det er mændene der tjener mest. Og dette til ”Vikten av att värderas lika, oberoende av t.ex könstillhörighet eller etnicitet, är en grundläggande värdering vi delar i våra nordiska länder” trods for af de nordiske velfærdsstater hver især arbejder ud fra et lighedsideal. Dette hænger til dels sammen med det kønssegregerede arbejdsmarked og arbejdsstruktur i Norden, hvilket i igen er et resultat af de kønsopdelte uddannelsesvalg som vælges i en tidlig alder. Derfor er Nordisk Råd engageret i ligestilling på alle niveauer. Blandt andet betoner man børns rettigheder og muligheder samt det faktum, at børn ofte bliver mødt med stereotype kønsopfattelser på baggrund af deres biologiske køn. – En skole, hvor en satser på dyktige lærere, gode læringsmiljø, nulltoleranse for mobbing og hvor alle føler seg verdsatt, uansett nasjonalitet, kulturell, sosial, økonomisk bakgrunn vil lykkes i et mer likestilt samfunn for alle, siger norske stortingsmedlem och ordförande i Kultur- og Uddannelsesutskottet i Nordiska Rådet, Jorodd Asphjell Han understreger endvidere, at det er viktig at vi har høy kvalitet på vår grunnskole og videregående skole, slik at ungdom klarer å gjennomføre skolegangen. Det å gi alle ungdommer lik rett til utdanning och oplysning er et ansvar vi har i et moderne velferdssamfunn. Alt for mange unge klarer ikke å gjennomføre skolegangen og det er et stort FOTO: MagnuS FröderBerg/nOrden.Org