Nordens Tidning 1
Kultur erindring om norden Kirsten Thorup voksede
op i en nordisk atmosfære i en lille fynsk landsby i 40’erne. I dag har hun ikke samme stærke fornemmelse af at høre til i Norden. Men hun mener, at der stadig er tætte bånd – især kulturelle – mellem befolkningerne i de nordiske lande. Mød vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2017. I dag ved alle, at Kirsten Thorup modtog Nordisk Råds Litteraturpris i efteråret for romanen ’Erindring om kærligheden’. Men det vidste ingen, da dette interview blev foretaget umiddelbart før Kirsten Thorup rejste til Helsingfors, hvor de 12 nominerede bed negle, indtil spændingen blev udløst. Interviewet kunne sagtens have fundet sted efter prisuddelingen. Tidspunktet betyder ikke det store. Det var selve nomineringen, der gjorde, at redaktionen besluttede at interviewe de to danske nominerede om deres forhold til Norden. Som læserne vil huske fra sidste nummer af NORDEN NU havde vi en samtale med den anden nominerede, Christina Hesselholdt – og i begge tilfælde var det med nogen usikkerhed, at vi henvendte os til de to forfattere. Det var jo ikke sikkert, at Norden sagde dem noget. Men det gjorde Norden. Som Norden gør for de fleste. Kirsten Thorup, født 1942, debuterede i 1967 med digtsamlingen ’Indeni Udenfor’ og har skrevet digte, noveller, skuespil og dramatik til tv og radio. Hun er dog især kendt for sine romaner. De har gjort hende til en af Danmarks mest læste forfattere gennem flere årtier. Hvad betyder det for dig at være nomineret til Litteraturprisen? – Meget. Rigtig meget. Det er en stor pris, der også nyder prestige ude i verden. Der bliver lagt mærke til Nordisk Råds Litteraturpris. Den er også et flot eksempel på, at når de nordiske lande satser på noget sammen, så får Norden vægt. Hvad er dit eget, private forhold til de øvrige nordiske lande og til Norden som helhed? – Jeg er vokset op lige efter krigen, hvor de nordiske lande betød meget – også for mig. Som barn tænkte jeg, at det var heldigt, at Sverige kunne være en slags tilflugtsland, fordi Sverige kun var 30 nordens tidning nr 1 | 2018 – Jeg oplever Norden som mere splittet end tidligere. Jeg har aldrig været aktivt involveret i Nordisk arbejde. Men jeg tror, at globaliseringen har fjernet os fra den nordiske tanke og sammenholdet inden for de nordiske lande, siger Kirsten Thorup, som her holder takketale i Helsingfors, da hun netop har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris 2017. indirekte involveret i verdenskrigen – i modsætning til Norge og Finland, som jo havde meget hårdere krigsforløb end Danmark. – Gennem min far fik jeg et særligt forhold til Norge. Har var formand for fodboldklubben i Gelsted på Fyn, hvor jeg voksede op, og selv aktiv fodboldspiller. Klubben inviterede et norsk hold til Gelsted og det blev til flere udvekslinger gennem årene, hvor vi havde nordmænd indkvarterede. Der kom også piger herned og jeg havde en norsk penneveninde. Vi havde finske børn boende efter krigen. Jo, jeg oplevede en atmosfære af Norden. Norden var det sted, hvor vi hørte til, hvor vi hørte hjemme. Hvilke ord vil du sætte på ’begrebet’ Norden? – Især tre ord. Vejret, melankolien og friheden. Vejret præger os meget, og kulden gør, at vi er meget inden døre og det barske vejr og mørket om vinteren er vel også grunden til melankolien. Selvom friheden aldrig er vundet én gang for alle, har vi relativt frie samfund i Norden – ikke kun politisk, men på mange planer. Men jeg vil også sige, at forskellene mellem os er blevet mere udprægede efter indvandringen sydfra. Landene tackler indvandringen meget forskelligt, se blot Sverige og Danmark. Derfor opleves Norden heller ikke længere i så høj grad som en enhed, bortset fra vores grundlæggende samfundsmodel, som selv Nelson Mandela fremhævede. Men politisk er vi ikke så samlede mere. Kulturelt går det bedre. Hvilke værdier knytter os sammen i Norden? – Frihed er jo igen ordet, som falder lige for. Tænk blot på kvindernes frigørelse og den seksuelle frigørelse, som jeg oplevede i 60´erne og 70´erne. Men der er ingen grund til, at vi falder i svime over frigørelsen. På mange områder er vi langt fra at være ligestillede i Danmark, tænk for eksempel på lønforskellene mellem kønnene og den skæve repræsentation af kvinder, især lokalpolitisk og på topposter i erhvervslivet. – Jeg oplever Norden som mere splittet end tidligere. Jeg har aldrig været aktivt involveret i nordisk arbejde. Men jeg tror, at globaliseringen har fjernet os fra den nordiske tanke og sammenholdet inden for de nordiske lande. Det er ikke mit indtryk, at de nordiske lande har et specielt tæt samarbejde inden for EU. Det havde jeg faktisk forestillet mig, der kunne være. Du mener altså, at vi går mod et Norden, der er mindre forbundet end tidligere? – Ja, der var årtier, hvor ’den nordiske model’ var meget estimeret i hele verden. Oluf Palme var en af eksponenterne for det moderne Norden, som byggede stærke demokratier. Netop ikke et enkelt lands model, men en nordisk model. Det betød meget for mig og mange andre at være en del af den model. I dag er Norden ikke længere så påtrængende. Jeg har