KABE 2022 Campingvogner 1
KABE ESTATE KABE Estate 2022 Mange familier fandt
deres favoritvogn i Classic-serien, som nu er opdateret i designet og omdøbt Estate. For at kunne være ekstra velegnet til børnefamilier har vi givet KABE Estate en række forskellige børneværelsesløsninger i flere forskellige længder. På den måde kan hver familie vælge størrelse og planløsning efter sine specifikke behov og ønsker. Desuden findes Estate som en lidt mindre og lettere vogn med alle KABEs indbyggede værdier som høj kvalitet og trygge helårsegenskaber. Den nye Estate har et stilrent og moderne design overalt. De store vinduer i køkkenet og forreste siddegruppe er inkluderet fra Classic, men hele vognen har fået en mere åben planløsning. Vinklede, lige overskabe i mathvid folie, der er kombineret med en mørkere træfolie, sætter stilen indvendigt. Bordpladerne har mere lige hjørner, og detaljer som kontakter og vandhaner er i matsort. Som i alle KABE-modeller er køkkenet veludstyret med gode opbevaringsfaciliteter. Med et låg til at lægge over vasken får du en endnu større sammenhængende bordoverflade. Bordpladen i den nye Estate har en flot stenimitation, borde og skabe har farven Diamond White. Belysningen i Estate er gennemtænkt for at give en hyggelig og moderne fornemmelse med skinner langs loftet og under skabe, og nye design som f.eks. loftslampen, som er mathvid med en træliste som flot kontrast. Sengen har fået en ny beklædt sengegavl. Opdateret og stilren på én gang. De gennemtænkte detaljer og det moderne design findes naturligvis også i badeværelset. Bordpladen har et nyt laminat, og detaljer som vandhaner og håndklædeholdere er i en flot sort farve, præcis som i køkkenet. Bruseforhæng og dertil hørende skinne er nu inkluderet som standard. Udvendigt har Estate fået et helt nyt design med glatte plader og et dekalsæt i et tredimensionelt look. Vinduesrammerne er udvendigt sorte, og det samme gælder gitteret i udluftningslugen. Bygget på et Knott-chassis med selvjusterende bremser. 42 KABE 2022