Jaguarmagasinet - Oktober 2020 1
Våbentest NORDHUNT HAGLGEVÆR Jeg kan virksomhed.
Det har sandsynligvis sat sine spor hos mange af de øvrige producenter. Det er i hvert fald en kendsgerning, at netop de bedste tyrkiske geværer også har meget veludførte graveringer. Omend de i dag næsten 100 procent er udført med laser. Men et kig på en Nordhunt med graveringer er et bevis på, at de tyrkiske producenter kan indstille lasermaskinerne bedre end mange andre. Jeg kan umiddelbart kun komme i tanker om Cæsar Guerini med samme kvalitet i lasergraveringerne. Beretta-forbindelsen Nordhunt vil nok få en og anden til at tænke på Beretta og specielt Silver Pigeon. Det er der en forklaring på. I 2000 indgik ATA et samarbejde med Beretta, indtil den store italienske producent overtog Vursan helt, hvorefter ATA Arms fortsatte som en selvstændig enhed med familien Yollu. Hvad, der skete dengang, er ikke kendt af mange, men en kendsgerning i dag er, at det kan lade sig gøre at sætte et Silver Pigeon løbssæt på en Nordhunt og omvendt. Ikke 100 procent tilpasset, men næsten. Så noget i familie med hinanden må de være. Det samme gælder ejektorsystemet, som er identisk med Berettas ligesom løbsvælgeren i sikringsknappen. Nogle vil nok kalde en Nordhunt SP en klon af en Beretta, men der er forskelle på en række områder. Nordhunt-modeller, vi ser i dag, er slet ikke som ATA-geværerne fra slut 90’erne. Det er min vurdering, at disse geværer, uanset om det er det billigste eller det dyreste, hører til i toppen af tyrkiske haglgeværer. Og jeg vil også JAGUARMAGASINET.DK | NR.17 ÅR 2020 13 mene, at deres kvalitet på langt de fleste områder gør, at de er direkte sammenlignelige med deres italienske konkurrenter, hvor prisen for det meste er mere end dobbelt så høj. Jeg har skudt med mange italienske geværer gennem tiderne, og jeg har også haft de fleste tyrkiske mærker i forbindelse med test i JAGT, Vildt & Våben og nu i JÆGER. Der er mærkbar forskel på den nye generation fra Tyrkiet og det, jeg testede for en halv snes år siden. Det er en meget positiv udvikling, og for de italienske geværers vedkommende vil jeg mene, at de ikke har udviklet sig mærkbart på kvaliteten i den samme periode. Ikke at de er ringe, men de har ikke forbedret sig væsenligt. Rigtig god tilpasning Noget, der burde være en selvfølge, når vi køber et nyt haglgevær, er at det skal være nemt at betjene. Det er ikke rart at skulle bruge alt for mange kræfter på at samle det eller knække og lukke det igen. De Nordhunt-geværer jeg har haft i hænderne, virker som om, de hører hjemme i en prisklasse, der ligger højere end det, der står på prissedlen. Let, enkelt og klik, som det skal umiddelbart kun komme i tanker om Cæsar Guerini med samme kvalitet i lasergraveringerne.