KABE 2025 Autocampere 1
KABE AUTOCAMPER 2025 – NYHED! KABE Novum Compact
– stor nyhed i kompakt format! KABE Novum er en prisvenlig, halvintegreret model med en totalvægt på 3,5 tons som er blevet en favorit hos mange. I modelår 2025 introducerer KABE en helt ny Novum-model. Med Novum Compact har KABE tilføjet et nyt segment i sit allerede brede autocampersortiment. En lidt kortere, lidt smallere og lidt mere praktisk autocamper, som er nem at navigere på veje og campingpladser. KABE Novum Compact er 716 cm lang og 224 cm bred. Det vil altså sige, at modellen er 29 centimeter kortere og 15 centimeter smallere end den almindelige Novum. Novum Compact lanceres i to planløsninger – LXL og LGB. LXL har dobbeltseng, mens LGB er forsynet med to enkeltsenge. Begge planløsninger har face-to-face-sofaer, hvilket skaber en følelse af rigelig med luft og plads. Modellen har et lige køkken med køkkenbord, gaskomfur og emhætte. Badeværelset er udstyret med toilet, håndvask, brusebad og praktisk opbevaringsplads. Det eneste, der adskiller Novum Compact fra standardudførelsen med hensyn til indretning er, at køleskabet er smallere, og at loftssengen ikke fås som tilvalg. Det udvendige design af Novum Compact er identisk med Novum. De kompakte mål kombineret med smarte materialevalg giver Novum Compact en lastvægt på omkring 500 kg, hvilket er imponerende for en premiummodel med vandbåren Alde-varme. Novum Compact kan bestilles med to forskellige udstyrspakker. Med Heavypakken bliver totalvægten 4,5 tons, hvilket giver en endnu bedre lastkapacitet. Vælger du Royalpakken indgår en lang række tilvalg, for eksempel en motor på 170 hk, KABE AirVent, gulvvarmesystemet AGS II Pro, læderrat, trådløs opladningsplade og ekstra højtalere. KABE Novum Compact har KABE-kvalitet hele vejen igennem. Det går vi ikke på kompromis med! 4 Læs mere på www.kabe.dk