KABE 2025 Campingvogner 1
KABE Ædelsten 2025 I KABE Ædelsten er der en lang
række fine nye indretningsdetaljer. Blandt andet nydesignet indgang med plads til større tv, vindue i yderdøren, opdateret køkken og moderne sorte detaljer, som håndtag, kroge, læselamper mv. Træfolien, Atlas Zeder, med sin flotte varme, brune farve passer godt til det lyse gulv og overskabene i Grau. Køkkenoverskabene har låger i Atlas Zeder. Køkkenbordet og samtlige bord- og skabsflader er udført i det moderne laminat, Perla. Belysningsskinner med træfolie og smart loftslampe i skindimitation fås også. Køkkenet er eksklusivt udstyret med ny moderne kvadratisk vask med sort vandhane, separat bestikskuffe samt et skærebræt i omhyggeligt udvalgt bøgetræ. Bordpladens laminat, Perla, fortsætter op ad væggen, der mødes af baggrundsoplyst plexiglas. Det delte låg til vinkelkomfuret med 3 blus giver en smart, ekstra afsætningsflade. For at opnå et mere eksklusivt og gennemført udtryk har vi beklædt bagvæggen i køkkenet med det Atlas Zeder, ligesom skabene. Mikroovn installeret under køleskabet fås som tilvalg. De ergonomisk formede hynder med Premium Foampolstring leverer en fantastisk komfort og gør opholdsrummet til det naturlige sted for både afslapning og samvær. Den højdejusterbare nakkestøtte, der også kan justeres sidelæns, gør sofaen ekstra komfortabel og fås som tilvalg i komfortpakken. Alle vores hynder har skridsikker beklædning på undersiden, som bevirker, at de forbliver på plads. I KABE Ædelstensserien kan du vælge mellem fire tekstilkollektioner. For at gøre livet i din campingvogn så praktisk som muligt har vores modeller flere USB-stik end nogensinde før, f.eks. ved køjesengene. Elektrisk system med berøringspanel er inkluderet. Ved indgangen finder du et barskab med vandret flaskeopbevaring samt et smalt garderobeskab i fuld højde. Der er en laminatbordplade i Urban Style i alle Ædelstens badeværelser. Hvis du vælger en TDL-løsning, får du også et matchende lækkert betonlook på væggen i brusekabinen og på væggen bag spejlet. Med AGS II Pro kan gulvvarmen være i gang separat. En shuntventil regulerer temperaturen på vandet, som cirkulerer i gulvet. For at mindske energiforbruget i fyr og batteri er systemet intervalstyret. Andre praktiske funktioner omfatter det låsbare dæksel til vandtanken og det forreste vindue, som kan åbnes som standard. Udvendigt er de 15" fælge i eget design noget, der højner fornemmelsen af en rigtig Ædelstensvogn. 61