Vi bliver ”igen” flere og flere danske jægere...
I de senere år har vi været vidner til en vidtrækkende udvikling i tilstrømningen af nye danske jægere. Jagt er blevet populært, flere og flere kvinder kommer ind i rækkerne, intensive jagttegnskurser har givetvis boostet antallet af jagttegnsaspiranter, og senest er der åbnet yderligere op for buejagt og som noget nyt (i vor tidsalder) for falkejagt. Alt sammen noget, der har ledt til et voksende antal danske jægere. Men man har også indført en overbygning på jagttegnet i form af en obligatorisk haglskydeprøve, som fra den blev indført, har været en forudsætning for at kunne komme videre med enten riffelprøve, bueprøve eller begge dele. Det er naturligvis fint, at jægere skal bevise deres grundlæggende færdigheder med det våben, de vil anvende på jagten, men i vore dage er det langt fra sikkert, at en jæger har nogen interesse i at anvende haglgevær fra starten af sin jagtlige ”karriere.” Derfor er systemet med den obligatoriske haglprøve, som forudsætning for riffel- eller bueprøve blevet kritiseret for at være ulogisk. Man har også peget på, at det i unødvendig grad tager modet fra mange nye jagttegnsaspiranter, eftersom det kan være en stor praktisk og økonomisk udfordring for en nybegynder at lære sig at skyde tilstrækkeligt godt med hagl til at bestå prøven. Især hvis man helt og holdent mangler lysten til at jage med hagl og egentlig bare gerne vil videre til riffel eller bue. LAYOUT & PRODUKTION Reklambyrån STT ANNONCØR PRISLISTE www.jaguargruppen.com/kontakt www.jaguarmagasinet.dk UDGIVER Jaguarmagasinet udgives af Jaguargruppen. Se adresser på bagsiden. S 2ide PRISER & TILBUD Der kan forekomme lokale afvigelser på sortiment og priser. Vi tager forebehold for trykfejl. Gælder så længe lager haves. ARTIKLAR OG FOTOS ER VELKOMNE Vi tager ikke ansvar for fremsendt materiale. Alt materialet lagres digitalt hos Jaguargruppen. Vi forbeholder os alle rettigheder til af anvende og distribuere det tilsendte materiale. info@jaguarmagasinet.dk