på, hvad man får for pengene, så synes jeg, man f
år temmelig meget. Dem, der har lidt problemer med, at det er lidt langsomt, når det er nyt, er nybegynderne, der er lidt usikre og ikke rigtigt er blevet vant til våbenhåndteringen endnu – for de erfarne er det ikke noget problem. EJEKTORERNES KONSTRUKTION For ejektorerne har man valgt den samme løsning som de fleste af de billigere haglgeværer har. Det er en enkel, men velfungerende løsning, og der er yderst sjældent nogen problemer med denne konstruktion. BRUGTVÆRDI? Og så har vi et spørgsmål, der ofte bliver stillet. Brugtværdien. Alle ved, at hvis man køber en Beretta eller Browning, så er de eftertragtede på brugtmarkedet. Sådan er det jo, men prisen for at købe et Akkargevær er jo rent faktisk en tredjedel af, hvad en Beretta eller Browning koster. Og uanset hvad, så mister man nogle kroner, selvom man sælger en sådan efter to år. Så jeg tror, at forskellen i kroner og ører er begrænset, eftersom nyprisen på Akkargeværet er så lav. STØBT BASKYL Når man skiller geværet ad, kan man se, at det drejer sig om en støbt baskyl, men hvis man tager hensyn til prisen, må man sige, at det ser helt fornuftigt ud. Man har valgt en enkel konstruktion til vekslingen af løbene, og det indebærer, at det er problemfrit. Men der er ikke nogen ”kolbehalssikring”, hvilket var et populært salgsargument i 1980’erne og 1990’erne. Der er et ekstra indhak på hanen. Tanken bag er, at hvis aftrækkerstangen løsner, hvis man fx taber geværet, så skal det ekstra hak forhindre, at geværet affyres. Men hvis aftrækkerstangen bliver beskadiget, så fungerer det naturligvis ikke, så det er lidt en falsk sikkerhed. Hvis man håndterer våbnet på en sikker måde, så undgår man problemet helt. FØLSOM LØBSVÆLGER Det eneste negative, jeg har fundet ved dette våben, er løbsvælgeren, der sidder på sikringen som på en Browning. Den er virkelig følsom over for, om sikringsknappen virkelig er i sine endepositioner, det vil sige til højre eller venstre, ellers får man problemer, når man skal afsikre geværet. For mit eget vedkommende, så er det et lille problem – jeg skyder altid det underste løb lidt mere åbent først, og derefter det øverste løb, hvis der er behov for det. I mine unge dage var det populært med dobbelt aftræk, og man skulle bruge den bageste, når man syntes, afstanden til ænderne var stor – det endte ofte med, at man blev skuffet. TEKST: Thomas Haglund S 30ide