så udbredt, at der i vore dage er plads til alle
afskygninger af lidt pænere traditionelle våben …. Så længe det ikke ser amerikansk ud eller involverer plastik eller camouflage. Det er lidt af en kult, hvor der også er uskrevne regler om, at man opfører sig som ladies and gentlemen, man gør det i tweed og gerne med et glas vintage portvin ved særligt festlige lejligheder. Er det nødvendigt at springe omkring på revirerne klædt som den engelske landadel? Egentlig ikke. Det er lidt som kravlenisser til jul. Man kan lide det eller lade være. Det løser sig selv. Jagten rummer så utroligt mange subkulturer, som man mere eller mindre kan springe ind og ud af alt efter dagens humør. KLASSEKAMP? Rigtigt mange mennesker har en holdning til jagt, og mange hæfter sig i den forbindelse særligt ved efterårets fællesjagter på udsat fuglevildteller ”skydefugle”, som modstandere og medier ofte kalder dem. Det er netop de jagter, hvor ”countrystilen” er mest udbredt, og den negative fokus på de udsatte fugle smitter i nogen grad af på opfattelsen af country livsstilen – både blandt jægere og ikke-jægere. Der bliver i Danmark udsat omkring en million fasaner plus hundrede tusindvis af gråænder og agerhøns. Det er en meget stor del af det samlede jagtudbytte, og det siger en hel del om fællesjagternes popularitet. Men trods jagtmodstanderes utrættelige forsøg på at påvise negative konsekvenser for naturen, har man ikke rigtigt fundet noget. Når man ser disse jagter i en totalbetragtning, som også omfatter den nødvendige biotoppleje, peger stort set alle undersøgelser faktisk på gavnlige effekter for naturen på ejendomme, hvor der drives jagter på udsatte fasaner og agerhøns. Måske er det på grund af den åbenlyse mangel på saglige argumenter imod fasanudsætning, at der er en lidt kedelig tendens til, at der i stedet for fokuseres på jægerne som personer og deres motiver. I den forbindelse er den engelskinspirerede livsstil desværre gået hen og blevet et letgenkendeligt kendetegn for de udskældte udsætningsjagter. Man kan som bekendt altid pege fingre af ”de rige” – også selvom de blot ser ud som, at de er arvinger til et skotsk herresæde. Countrystilen bliver af mange set som snobberi og masser af jagthadske læserbreve harcelerer over ”de rige godsejere i deres Range Rovers”. Heldigvis er de fleste mennesker som har valgt denne stil som en del af deres jæger-identitet ofte både hårdhudede, tolerante og overskudsagtige… det er nok noget, der udspringer af glæden ved at omgive sig med kvalitet. S 7ide