Jaguarmagasinet – Oktober 2021 1
Optik NATTENS ØJNE Termisk sigte HIK MICRO Thunde
r. Når du anskaffer Digital Night Vision Der kommer flere og flere såkaldte digitale natsigter på markedet. Kort fortalt er disse bygget op omkring IR-følsomme videokameraer, der filmer gennem sigtet og transmitterer det resulterende sigtebillede til skytten via en lille skærm. Da billedet er digitalt, er det enkelt at lægge sigtemidler på billedet og optage, hvad enheden ser. I forhold til de analoge lysforstærkende kikkerter går udviklingen af disse digitale enheder stærkt. Der kommer hele tiden nye modeller til med bedre billedgengivelse og et væld af funktioner. Priserne styrtdykker og forventes at falde yderligere i de kommende år. Den store fordel ved de digitale sigter er, at de kan anvendes i dagslys. I princippet kan man altså bruge disse døgnet rundt. De har også en længere forventet levetid end de traditionelle lysforstærkende enheder, og så er der færre ting, som kan gå i stykker. Til gengæld bruger de rigtigt meget strøm (kort batterilevetid) og er typisk lang tid om at starte op fra slukket tilstand, hvilket gør det problematisk at vente med at tænde, til en skudchance opstår. Er man ude efter et sigte i den billige ende af skalaen, får man ikke desto mindre efter de fleste brugeres mening den bedste totaloplevelse med et digitalt sigte. Omkring rekylfølsomheden gælder de samme forsigtighedsbetragtninger for alle disse løsninger. Magnum og natsigte er ikke to begreber, der svinger med hinanden … Termiske sigter Et termisk sigte ser udelukkende temperaturforskellene i den infrarøde stråling, der afgives af alt med en temperatur. Billedet er i teknisk forstand et såkaldt termogram. Det er et syn, som ligger 28 JAGUARGRUPPEN.DK | NR.19 ÅR 2021 uden for, hvad det menneskelige øje kan opfatte under normale omstændigheder. Enhederne viser typisk højere temperaturer som lysere på billedet, og derfor vil et kropsvarmt vildsvin i en kold vinterskov lyse op i mørket, uanset hvor meget den i øvrigt falder i et med vegetationen, når man ser på den med det blotte øje. Det er lidt forskelligt, hvordan billederne præsenteres på enhederne. De kan i princippet vises som monokrome eller med en farveskala fra kolde grønne og blå nuancer til varme røde og gule. Vi har vel alle set militære videooptagelser, hvor denne teknologi er i anvendelse. Rent intuitivt er det nemt at forholde sig til. Termiske sigters store force ligger i, at de kan se vildt, som hverken kan ses med det blotte øje eller med andre elektroniske enheder. Man kan således se vildt på længere afstand og vildt, der i en vis udstrækning er skjult af vegetation. Det betyder, at man har mere tid til at forberede sig på skudafgivelsen, men gør det også betydeligt lettere at finde nedlagt vildt både om natten og om dagen. Man kan helt enkelt se den varme krop eller eventuelt følge det varme schweissspor. Ulemperne er dels den meget høje pris og dels, hvis det er tale om et sigte, den kraftigt forøgede risiko for anskydninger, som er direkte afledt af, at forhindringer i form af buskads foran vildtet kan være næsten umulige at se i sigtet. Og så lige endnu engang en lille betænkenatoptik, så brug den nødvendige tid til at gøre dig fortrolig med udstyret, inden du tager på jagt med det. Husk, at du skal kunne betjene det i mørke! lighed omkring rekylfølsomhed. Jeg kunne aldrig drømme om at montere et følsomt stykke optisk elektronik til over 25.000 kr. på en riffel, der sparker som en hest. Spottere Det anbefales på det kraftigste at anskaffe en håndholdt spotter, hvis man vil dyrke natjagt, da det er dybt sikkerhedsmæssigt betænkeligt at observere gennem et sigte. Spottere er typisk monokulære. Elektronikken i disse enheder er dyr – en binokulær løsning (som en almindelig håndkikkert) er dobbelt så dyr. Håndholdte spottere fås i alle tre natoptik-teknologier, men den mest effektive løsning er helt klart termisk. Billedkvalitet og pris hænger nøje sammen. I den billige ende af skalaen opdager man vildtet, og i den dyre ende kan man også se meget præcist, hvilken type af vildt det er. Termiske spottere fungerer både nat og dag. Håndholdte spottere kræver ingen tilladelse. Sigtemidler Der er groft sagt tre forskellige typer af natoptik-sigtemidler, der bruges på jagt. Der er det selvstændige komplette sigtemiddel, som monteres på riflen som en konventionel dagkikkert. Dette er klart den smidigste løsning. Sigtet skal naturligvis indskydes, men det giver et sigtebillede, som er meget lig det, vi er vant til med dagkikkerter, og afstanden imellem skyttens øje og bagkanten af sigtet er ligeledes som det, vi er vant til. Tilbuddene gælder i Jaguargruppens butikker til og med 1/11 2021, eller så længe lager haves. Lokale afvigelser kan forekomme. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter.