Nordens Tidning 1
Tænk en ekstra gang før du får barn med en mand d
er arbejder i Norge Mellem de nordiske lande er der et udpræget ønske om at det skal være enkelt for de nordiske borgere af søge job, studere eller bosætte sig i et andet nordisk land. Mange svenske statsborgere pendler derfor til et arbejde i Danmark, Finland eller Norge. Men i blandt støder de på uventede hindringer. Hindringer som de ikke kunne tage højde for, da de først begyndte deres nye pendlerliv. For eksempel er det ikke sikkert at de viste at de en dag ville have et barn ... Hallo Norden modtager hvert år mange henvendelser fra svenske 18 nordens tidning nr 3 | 2013 mænd, der arbejder i Norge og nu venter barn med en kvinde der arbejder i Sverige. De kan ikke forstå, hvordan det kan være at de ikke er berettiget til den norske ”fedrekvote”. Fedrekvoten er en periode i den norske barselsorlov som kun kan anvendes af faderen og som falder bort, hvis den ikke anvendes af ham. Fedrekvoten er på 14 uger. Hensigten med fedrekvoten i Norge er at få fædre til at tage større del i omsorgen for barnet i de første leveår. I Norge er det imidlertid kvinden, der indtjener faderens ret til fedrekvoten. Mandens ret er således udledt af moderens social sikring i Norge. Hvis en mand, der arbejder i Norge, får barn med en kvinde der ikke arbejder i Norge, eller hvis kvinden endnu ikke har været erhvervsaktiv og haft et lønnet job i mindst seks af de sidste ti måneder i Norge inden fødslen, er manden ikke berettiget til den norske fedrekvote. Hver dag pendler cirka 30 000 personer til Norge fra Sverige for at arbejde. Overvejer nogle af disse personer at få et barn, bør de derfor overveje om det er vigtigt for dem at faderen i familien kan være hjemme med barnet efter fødslen. Men da dette ikke alene rammer mænd, der pendler til Norge, bør også de mænd, der bor og arbejder i Norge, hvis kæreste pendler til et andet nordisk land eller hvis hun kommer fra et andet nordisk land og endnu ikke har indtjent sin rettighed i Norge, overveje om det er ret tid til at få barn. I april 2012 præsenterede en nordisk nedsat ekspertgruppe indenfor arbejdsmarkeds- og socialområdet en rapport, hvor de behandlede flere grænsehindringer mellem de nordiske lande. En af de hindringer, de løftede frem, var problemstillingen med den norske fedrekvote. Deres løsningsforslag var at moderens ret til barselsorlov (föräldrapenning) i et andet nordisk land ifølge norsk lovgivning burde have ligeværdig betydning som moderens ret til barselsorlov i Norge. Ekspert