Jaguarmagasinet, August 2019 1
Hvor der ikke sprøjtes, og køerne afgræsser areal
erne, myldrer det med insekter til gavn for fasanog agerhønsekyllinger. 90% af det danske markvildt overlever takket være 10% spredt natur i marklandskabet. markvildtarterne at klamre sig til i det opdyrkede land. Her og der er der spredte klatter af smånatur i agerlandet. Et levende hegn der, et uopdyrket markhjørne her, en grøft, et vandhul, et stengærde osv. Det siges, at 90% af det danske markvildt overlever takket være 10% spredt natur i marklandskabet. Procentsatserne kan næppe dokumenteres, men billedet er nok ikke helt skævt. Uden denne ”lille natur” ville agerlandets vilde dyr næppe overleve. Og hvad er så årsagen til at alle små kratværk ikke er fældet? Hvorfor findes der stadig små vandhuller i landskabet, hvor vandlevende insekter, padder og ænder har mulighed for at yngler? Der er naturligvis masser af årsager til dette, men en af de væsentligste og formentlig den, som direkte eller indirekte bærer ansvaret for mest smånatur i landbrugslandet, er faktisk jagtinteressen. Hvorfor? Simpelthen fordi jagten har værdi. Stor værdi. Om dette så er ren rekreativ værdi for jordejeren selv eller hans omgangskreds, eller om værdien omsættes i kolde kontanter i form af jagtleje er egentlig underordnet. Er værdien af jagten stor nok for den enkelte jordejer, investerer han/hun gerne noget mark i at 4 JAGUARMAGASINET.DK | NR.14 ÅR 2019 gøre jagten bedre og dermed mere værdifuld. Investeringen kan bestå i masser af mere eller mindre aktive tiltag. Det kan helt passivt være en mark, der får lov til at stå upasset hen for at skabe naturlige levesteder til vildtet. Det kan også være en egentlig fodermark anlagt med det formål at øge revirets bæreevne eller en sø anlagt med tanke på at skabe et godt andetræk, grundlag for udsætning af nogle ænder eller begge dele. Dette er kun få eksempler. Der er nærmest uendelige muligheder for, hvad man rent praktisk kan gøre for at forbedre jagten på et jagtområde. Hvor langt man er parat til at gå – hvor mange ressourcer man vil ofre på at give plads til naturelementer – er i sidste ende en afvejning i forhold til jagtens værdi – og det gælder uanset, hvad man måler den i. Langt de fleste biotopforbedrende tiltag på danske jagtområder handler i første omgang om fasaner eller gråænder, som ofte udsættes som jagtfugle. Skovene gøres mere varierede for at tilgodese fasanjagten og der graves vandhuller i stor stil til ænderne. Det er klart, at den primære motivation for at gøre dette er, at få flere fugle at gå på jagt efter, men naturligvis kommer