Jaguarmagasinet, August 2019 1
Hagljagt FUGLEJAGT I DANMARK Camouflage er alfa o
g omega på trækjagt – det samme er en god apporterende hund. fugle fylder meget i statistikken understreges af, at det samlede udbytte af disse to almindelige udsætningsarter udgør godt 60% af de ialt ca. 1,6 mio. stykker fuglevildt, der nedlægges af danske jægere. Fasan og gråand udgør grundstammen i jagterne på de fleste større jagtejendomme. Fasanerne jages typisk på klapjagter i skovene og gråænderne på opfløj omkring vandhullerne. Jagterne er ikke fysisk anstrengende, foregår ofte i større grupper og er spækket med traditioner. Ud over skytterne involverer disse jagter typisk en masse klappere og hundefolk. Der er et enormt socialt aspekt i fællesjagter af denne karakter, hvor masser af mennesker nyder herlige dage under åben himmel sammen. Udstyret dikteres både af jagtformen og traditionerne. Der skydes typisk fra faste poster mod fugle, der flyver ud af såten og passerer over hovederne på skytterne. Den fremherskende inspiration for traditionerne i den del af det danske jagtunivers er primært engelske jagttraditioner. Det er derfor de engelske racer, som dominerer billedet på hundesiden, og engelsk tøj – tweed - er et almindeligt syn på deltagerne, ligesom side-by-side haglbøsser i traditionel engelsk stil er betydeligt oftere tilstede her end på andre fællesjagter. Der er dog ingen stive regler, og det eneste man for alvor risikerer kritiske blikke fra sine medjægere for, er, hvis man dukker op til denne type jagt med en pump-gun eller en halvautomat. For ikke så mange år siden var camouflagetøjet også ilde set – det er det ikke så mange steder mere. Man kan altså snildt bruge det samme jagtudstyr, som man anvender til alle mulige andre former for jagt. Trækjagt Nummer tre på listen over vildtudbyttet er ringduen. Udbyttet er gået en hel del ned, siden det toppede i midten af 1960’erne med omkring 500.000 nedlagte duer. I de seneste mange år har det svinget kraftigt omkring 200.000 styk. Nedgangen i udbyttet skyldes ikke mindst, at jagttiden er blevet væsentligt forkortet – og at det er den mest udbytterige periode, der er skåret af jagttiden af flere omgange. I gamle dage gik jagten ind den 1. august, og duerne blev i stor stil jaget på uhøstede markafgrøder, men premieren blev gradvist rykket helt frem til 1. november, inden den ved de seneste jagttidsforhandlinger røg tilbage til 16. oktober. Årsagen, til at premieren er blevet flyttet er, at duerne yngler langt ind i efteråret. Der er masser af duer, men der er altså risiko for, at en stor andel har unger i rederne i august og september. Trækjagten på duer kræver gode skydefærdigheder og masser af kundskab i forhold til placering af skjul lokkere med mere. Camouflage er alfa og omega på trækjagt – det samme er en god apporterende hund. På fjerdepladsen over de mest talrige danske jagtfugle finder vi krikanden, som i flere år har ligget på et udbytte omkring 100.000 stk. Den lille vævre and – vor mindste andefugl – er altid vild og uberegnelig. Krikanden er kendt for sin lynhurtige flugt og regnes blandt passionerede andejægere for en af de mest 60 JAGUARMAGASINET.DK | NR.14 ÅR 2019