Katalog 2018 1
Københavnske skoler sætter ind mod galoperende va
ndforbrug Et pilotprojekt på en københavnsk skole viser, at der kan spares 30 % på skolens samlede vandforbrug alene ved at skifte vandhaner. Det svarer til en årlig besparelse på 100.000 kr. Først får 40 skoler skiftet armaturer og næste etape er 100 institutioner. Kommunen har en forventet besparelse på 1,4 mio. kr. om året alene på skolerne. Københavns Kommune er gået igang med et stort vandbesparelsesprojekt: Alle armaturer på kommunens skoler bliver skiftet til nye, vand- og energibesparende armaturer – med masser af komfort for elever, lærere og ikke mindst et overraskende plus på den enkelte skoles driftsregnskab. Valby Skole har som en af de første københavnske skoler fået udskiftet armaturer, og resultatet var synligt allerede fra den første måned. – Målingerne fra forsyningsselskabet viste allerede fra den første dag, at der blev brugt mindre vand. I august 2017 var vandforbruget kun 159 m3, mens den samme måned i 2016 var 237 m3, forklarer Richard Kristensen, der er de projektansvarlig i Københavns Kommunes Energiteam i BUF. Pilotprojekt baner vejen for alle 70 skoler – Vandspareprojektet startede som et pilotprojekt på en skole, hvor vi gennemførte en nøjagtig test, der dokumenterede vandforbruget både før og efter udskiftning af vandhanerne. Testen viste, at vi kunne spare over 30 % på vandforbruget, og at vi kunne gennemføre projektet med en tilbagebetalingstid på bare 2,5 år, uddyber energirådgiver Claus Dennis, FM Mattsson Mora Group Danmark. Han fortsætter: – Når vi sammenligner det aktuelle vandforbrug med tilsvarende måneder sidste år, er forskellen markant. Det er tankevækkende, at man kan opnå så store besparelser alene på nye armaturer. Adfærden blandt eleverne er jo ikke ændret, så den eneste forskel ligger i de energibesparende og intelligente vandhaner. Den dokumenterede besparelse banede vejen for, at energiteamet fik bevilliget midler til at skifte armaturer på samtlige skoler i Københavns Kommune. Faktisk har kommunen øremærket 6 mio. kr. til projektet, og udskiftningen bliver implementeret så hurtigt som den valgte VVS'er kan følge med. Med en forventet besparelse på 100.000 kr. per skole, bliver det hurtigt til mange penge "retur" i de enkelte skolers driftsregnskaber. Alle kan spare – næste skridt institutioner Det er ikke kun på skolerne, at der er potentiale for at nedbringe vandforbruget og skabe bedre rammer for både børn og voksne. Københavns Kommunes 730 børneinstitutioner er næste indsatsområde for BUF Energiteam, hvor de første 100 institutioner er udpeget. LITER 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 4454 L KV (61%) Totale vandmængde nedsat med 37% 3913 L KV (86%) 2817 L VV (39%) Mængden af varmt vand nedsat med 77% * VV PERIODE 1 (KONKURRENT) PERIODE 2 (FM MATTSSON TRONIC) * 639 L VV (14%)