KABE nyheder 2022 1
NYT KABE 2022 Den nye KABE Estate Efter ti år med
den populære Classic-serie er KABE klar til at tage det næste skridt. Modelår 2022 præsenterer efterfølgeren: KABE Estate! – Den nye KABE Estate bringer alle de grundlæggende værdier med sig fra Classic. Det er stadig en campingvognsserie til dem, der ønsker en prisvenlig vogn af høj kvalitet, der kan bruges hele året rundt, med alt det udstyr, der er nødvendigt for et virkelig behageligt campingvognsliv. Samtidig er KABE Estate noget helt nyt og unikt, afslører Tina. Hun taler om udviklingsprocessen, der startede som et designprojekt. Da serien af campingvogne henvender sig til en yngre målgruppe, ønskede KABE at opdatere interiøret og skabe et formsprog, der tydeligt viser, hvad produktet står for. – Mine tanker blev henledt til det enkle og stilrene design i de gamle fine køkkener fra 50'erne, med skrånende, lige skydelåger og stor funktionalitet. Vi begyndte at tegne og fandt et formsprog, som føltes helt rigtigt. Gennemgående designændring Resultatet er en gennemgående designændring som løber gennem hele vognen. Køkkenskabenes lige linjer går igen i det øvrige snedkerarbejde og løftes frem af de hvide overskabe, som står i kontrast til underskabenes nye, mørke træfolie, Nussbaum Ombre – Jeg synes også, at kontrasten med kantlisterne i træ på de hvide låger er pæn. Vi har desuden arbejdet en hel del med indirekte stemningsbelysning og har forstærket det moderne udtryk yderligere med forskellige sorte detaljer, som matsorte håndtag og beslag samt en rigtig pæn sort vandhane i køkkenet, siger Tina. Også det udvendige er blevet ombearbejdet. KABE Estate har et helt nyt eksteriør i glatte plader, sorte vindueskarme og en virkningsfuld farvesætning med dekaler, som har et 3D-look. - Altid et skridt foran er jo KABE's slogan. Det synes jeg, at den nye Estate viser, at vi kan leve op til! Fakta KABE Estate fås i størrelserne 470, 520, 560, 600, 660 og 780, med i alt 10 modeller og 14 forskellige planløsninger.