Snickers Workwear DK 1
EN ISO 11611 Beskyttelsesbeklædning til brug ved
svejsning og beslægtede processer. EN 11611 specificerer materialets ydeevne og designkrav til tøj udviklet til at beskytte mod varme, flammer og svejsning. Denne standard svarer i alt væsentligt til svejsningsudgaven af EN 11612, og den definerer beskyttelse mod antændelse fra forskellige varmekilder, såsom åben ild, stænk af smeltet jern og kontaktvarme. Derudover er beklædningsgenstanden certificeret i henhold til til EN 11611, der beskytter mod termisk stråling fra lysbuer og minimerer risikoen for elektrisk stød ved kortvaring og utilsigtet kontakt med strømførende elektriske ledninger. EN 11611 indeholder to klasser (1 og 2), afhængig af den anvendte svejseteknik. Klasse 1 omfatter mindre farlige svejseteknikker og situationer, samt lavere niveauer af stænk (af smeltet metal) og termisk stråling, mens klasse 2 omfatter mere farlige svejseteknikker og situationer samt højere niveauer af stænk og termisk stråling. Normen indeholder også flere designkrav, som f.eks at dragter helt skal dække øvre- og nedre torso, nakke, arme og ben, og at udvendige lommer skal være dækket af låg, der er mindst 20 mm bredere end lommens åbning. EN 13034 Beskyttelsesbeklædning mod flydende kemikalier. EN 13034 specificerer kravene for beklædning, der yder begrænset beskyttelse mod flydende kemikalier, og er målrettet mod erhverv og situationer, hvor brugeren relativt let kan komme væk fra risikomiljøet og hurtigt fjerne tøjet. Typiske erhverv omfatter vognmænd, der kører benzintankvogne og serviceteknikere der lejlighedsvis håndterer smøremidler, syrer osv. Til mere barske miljøer med højere risici, er kravene til sikkerhedstøjet højere. Klassifikationstype 6 vedrører kedeldragter med fuld beskyttelse mod kemikalier, hvorimod type PB vedrører delvis kropsbeskyttelse, f.eks. jakker og bukser. Standardens designkrav angiver, at beklædningsgenstanden ikke må have nogen egenskaber, der kan opsamle flydende kemikalier og holde dem på overfladen af stoffet (såsom ubeskyttede lommer). Bemærk, at, da flydende kemikalier ofte er brandfarlige, skal brugeren bære antistatisk tøj for at opnå optimal beskyttelse, samt flammehæmmere. EN 13034 og EN 1149 er en rigtigt god kombination til dette formål. EN ISO 11612 Beskyttelsesbeklædning mod varme og flammer. EN 11612 specificerer kravene til tøj, der er designet til at beskytte mod varme og/eller flammer (dækker ikke beskyttelse af brandfolk og svejsere). Standarden omhandler beskyttelse mod antændelse fra forskellige varmekilder: (A) begrænset flammespredning, A1 overfladeantændelse og A2 kantantændelse; (B) konvektionsvarme; (C) strålevarme; (D) stænk af smeltet aluminium; (E) stænk af smeltet jern og (F) kontaktvarme (strygejern, kogeplader osv.). Beklædningsgenstande, der er certificeret i henhold til EN 11612, bør anvendes sammen med andet beskyttelsestøj, der opfylder kravene i EN 11612. Desuden kræver standarden fuld EN ISO 14116 Beskyttelsesbeklædning mod flammer. EN 14116 specificerer ydeevnen for beskyttelsestøj til brugere, der udsættes for lejlighedsvis, kortvarig kontakt med åben ild uden andre termiske risici. Denne standard er en “lettere” version af EN 11612 og er relevant for tøj uden lange ærmer og ben samt tilbehør såsom hatte, huer, elefanthuer, sokker, underbukser osv. EN 14116 fås i tre forskellige indekser – 1, 2 og 3 – hvor indeks 3 definerer de højeste beskyttelseskrav. Materialer, der er klassificeret som indeks 1, må ikke bæres direkte på huden, og beklædningsgenstande, der indeholder indeks 1-materialer, må kun bæres uden på indeks 2- eller 3-beklædningsgenstande. beskyttelse af arme og ben, hvilket betyder, at T-shirts og shorts ikke opfylder EN 11612-kravene. Brugeren kan dog bære tøj, der er certificeret i henhold til EN 14116 (et lavere beskyttelsesniveau, som ikke har de samme designkrav) indenunder for at opnå større beskyttelse. For at sikre fuld beskyttelse skal hoved, nakke, hænder og fødder være dækket af andet godkendt beskyttelsestøj. Bemærk, at beklædningsgenstande, der er klassificeret som undertøj, altid skal bæres sammen med ydre beklædningsgenstande, der opfylder beskyttelseskravene i EN 11612. Undertøj giver ikke tilstrækkelig beskyttelse i sig selv. EN 1149-5 Beskyttelsesbeklædning med elektrostatiske egenskaber. EN 1149-5 angiver materialets ydeevne og designkrav til beskyttelsestøj med elektrostatiske egenskaber. Disse beskyttende beklædningsgenstande er beregnet til at undgå risikoen for opflamning/elektrisk udladning (dannelsen af gnister), når for eksempel en albue eller et knæ strejfer en væg eller lignende overflade/genstand. Dette er absolut nødvendigt, når man arbejder med brændbare materialer som gasser og benzin. Materialets ydeevne er baseret på materialets overflademodstand, elektriske modstand og ladningshenfald. For at være fuldt beskyttet skal alle materialer, der ikke overholder kravene, og ledende dele (lynlåse osv.) dækkes fuldt ud. Hertil kommer, at personen skal være korrekt jordet ved at bære sko, så statisk elektricitet kan udledes i jorden. Bemærk, at EN1149-5-certificering ikke er tilstrækkelig til arbejde, der involverer finelektronik og lignende følsom elektronik (mikrochips, trykte kredsløb, mobiltelefon osv.). Til denne type arbejde er EN 61340-certificeret beskyttelsesdragt påkrævet. 190 PPE