Snickers Workwear DK 1
IEC 61482-2 Beskyttelsesbeklædning mod termiske r
isici fra lysbuer. På trods af, at man tager flere forholdsregler, forekommer der mange ulykker med lysbuer hvert år. IEC 61482-2 specificerer kravene til beklædningsgenstande, der beskytter mod termiske farer ved lysbuer. Disse beklædningsgenstande tilhører risikokategori III, som omhandler tøj, der anvendes i højrisikomiljøer og er certificeret til at undgå andengradsforbrændinger i tilfælde af lysbuer (overslag). Beskyttelse mod lysbuer handler kort sagt om beskyttelse mod energi, målt i kalorier (cal/cm2). For at måle produktets beskyttelsesniveau udsættes tøjet for to forskellige testmetoder: åben lysbuetest og box-test. Testmetoderne anvender forskellige testopsætninger, bueindstillinger, testparametre, testprocedurer og resultatparametre. Resultaterne af hver testmetode er ikke fysisk sammenlignelige eller matematisk konvertible. Lysbueklassifikationen skal testes og vurderes ved hjælp af enten den ene eller den anden af de to metoder. For åben lysbuetest angives testresultaterne som ATPVværdier (Arc Thermal Performance Value) eller EBT50 -grænseværdier (Energy Break-open Threshold, dvs. grænsen, hvor der begynder at vise sig huller i stoffet). Ingen af de to værdier er bedre end den anden. Generelt er beklædningsgenstande/ stoffer, der får en EBT50 -værdi typisk mere isolerende, end de er stærke, og ATPV-beklædningsgenstande/stoffer er normalt stærkere, end de er isolerende. I en box-test udsættes genstanden for en begrænset og styret lysbue i enten 4 kA (klasse 1) eller 7 kA (klasse 2). Bemærk, at alle beklædningsgenstande, der bæres, skal yde beskyttelse mod lysbuer. Dette omfatter undertøj, sokker, handsker og T-shirts eller skjorter, der bæres under det yderste lag. Husk, at jo flere lag lysbuebeskyttende tøj, der bæres, jo højere er beskyttelsesniveauet. EN 388 Beskyttelseshandsker mod mekaniske risici. Denne standard gælder for alle typer beskyttelseshandsker med hensyn til fysisk og mekanisk nedbrydning forårsaget af slitage, skæreskader, rifter, punkteringer og evt. slag. En ydelsesklassificering beregnes på basis af hvert testresultat: jo højere tallet er, jo højere er beskyttelsesniveauet. Resultaterne vises ved hjælp af et piktogram, der gør det nemmere at forstå handskernes styrke. a. Slidstyrke: Baseret på det antal slidcyklusser, som det kræver at slide hul i prøvehandsken. Slidstyrke måles i antal cyklusser, der skal til for at slide hul. Den højeste beskyttelsesklassificering er 4, svarende til 8.000 cyklusser. b. Skærebeskyttelse mod roterende rund klinge: Baseret på det antal cyklusser, der kræves for at skære igennem prøven med en roterende rund klinge ved konstant hastighed. Resultatet sammenlignes med et referencemateriale, og der beregnes et indeks. Den højeste beskyttelsesklassificering er 5, svarende til et indeks på 20. c. Rivstyrke: Baseret på den kraft, som skal bruges for at rive prøven fra hinanden. Rivstyrken defineres som den kraft, der kræves for at lave en flænge i en firkantet prøve, som er skåret halvvejs over i længden. Prøven skal rives helt fra hinanden. Den højeste beskyttelsesklassificering er 4, svarende til 75 newton. Beskyttelsesklassificering a. Slidstyrke (cyklusser) b. Skærebeskyttelse mod roterende rund klinge (faktor) c. Rivstyrke (Newton) d. Punkteringsbeskyttelse (Newton) Klassificering e. Skærebeskyttelse mod lige klinge (Newton) f. Modstandsdygtigthed over for slag d. Punkteringsbeskyttelse: Baseret på den kraft, der kræves for at stikke hul i prøven med en spids, som har et standardmål og en vis hastighed (10 cm/min). Den højeste beskyttelsesklassificering er 4, svarende til 150 newton. I alle tilfælde angiver 0 den laveste beskyttelsesklassificering, som vist nedenfor. Dette er kravene til hver beskyttelsesklassificering. Beskyttelsesklassificeringen vises ved siden af piktogrammet. e. Skærebeskyttelse mod lige klinge: Baseret på en lige klinge, der er trukket på tværs af prøven, indtil der er skåret igennem. Måler den kontaktbelastning, der påføres klingen for at foretage en gennemskæring over en 20 mm skærelængde. Klassificeringen går fra “niveau A” skærebeskyttelse med en kontaktbelastning på mellem 2 N og 5 N, op til “niveau F” med en kontaktbelastning på over 30 N. f. Modstandsdygtighed over for slag: Dette er en valgfri test og bruges til handsker, der har specifikke egenskaber mht. modstandsdygtighed over for slag påført håndfladen, bagsiden af hånden eller knoerne. Test udføres i overensstemmelse med pkt. 6.9 i EN 13594:2015 – Beskyttelseshandsker til motorcyklister. Der tilføjes en mærkningskode “P” for handsker, der opfylder kravene til modstandsdygtighed over for slag. 0 <100 <1.2 <10 <20 A 2 1 100 1.2 10 20 B 5 2 3 4 500 2000 8000 2.5 25 60 C 10 Godkendt (P) 5.0 50 100 D 15 10.0 75 150 E 22 5 – 20.0 – – F 30 Ikke godkendt (blank) PPE 191