Jaguarkatalog 1
Det grønne jagttøj Siden tidernes morgen er jæger
ne blevet forbundet med grønt tøj. Men det er først i de allerseneste år, at nogen er begyndt at se nærmere på tøjets miljøpåvirkning M åske skyldes det, at netop tøjet har været miljømæssigt problemfrit i umindelige tider? Frem til omkring anden verdenskrig var de materialer, vi anvendte til fremstilling af beklædning stort set de samme, som de havde været i tusinder af år. Vi benyttede os primært af kendte naturmaterialer i form af f.eks. bomuld, hør, uld, silke og pelsværk. En gang imellem anvendte vi i uvidenhed nogle giftige stoffer eller stærkt forurenende metoder – f.eks. når hattemageren brugte kviksølvnitrat i processen til fremstilling af uldfilt. Generelt var der dog ikke de store miljømæssige udfordringer i produktionen af vores beklædning eller i dets livscyklus. Til gengæld var tøjet heller ikke specielt funktionelt … og slet ikke i sammenligning med nutidige standarder. Vandtæthed, åndbarhed, isolering osv. var enorme udfordringer med klare grænser for, hvad der i det hele taget var muligt med disse naturmaterialer. Dette ændrede sig hurtigt i takt med, at vi opfandt diverse kunstmaterialer. Nylon, teflon, terrylene, dacron, rayon. Nye materialer væltede ud af verdens laboratorier – det ene med mere fremragende brugsegenskaber end det andet. I midten af 1970’erne revolutionerede det amerikanske firma W. L. Gore markedet for fritidsbeklædning med introduktionen af GoreTex – en syntetisk membran med den enestående egenskab, at den er gennemtrængelig for vanddamp men ikke for vanddråber. Det betyder, at fugt fra indersiden af tøjet kan dampe ud, mens vand fra ydersiden ikke kan trænge ind. Et vandtæt stykke stof som kan ventilere fugt ud. Løsningen der faktisk kunne blæse med mel i munden. En smart person i en markedsføringsafdeling fandt på at kalde funktionen for ”åndbarhed”, og selv om der ikke er noget der ånder, så er der ikke nogen, der har formået at finde på et bedre ord. Det korte af det lange er, at membranerne – der er kommet mange flere til siden GoreTex – muliggjorde en kontrol over mikroklimaet under tøjet, som aldrig tidligere havde været mulig. Den teknologiske udvikling accelererede. Outdoor beklædning gik direkte fra middelalderen til rumalderen. Vi fik dusinvis af åndbare membraner, superisolerende fibermaterialer, selvrensende overfladebehandlinger, bakteriedræbende fibre, der kan indvæves i stof og meget, meget mere. Vi har slet ikke fantasi til at forestille os mulighederne og nyhederne sprøjter stadig i en lind strøm ud af udviklingslaboratorierne. Men… I iveren efter at udvikle stadigt smartere, mere effektive og funktionelle løsninger blev der fokuseret ret ensidigt på de nye materialers fantastiske brugsegenskaber. I det teknologiske kapløb var der ikke mange, som bekymrede sig synderligt om materialernes miljøpåvirkning, hvor sunde de var at være i nærheden af eller mængden af ressourcer, der går til at producere dem. Nu er situationen pludselig en anden. Produkter, På jagt i uldtrøje, olieskinsbukser og fedtlæderstøvler materialerne. Et godt eksempel er tøjproducenten Canada Goose, som stædigt fastholder, at coyoteskind er den bedste løsning til at kante hætterne på deres vinter-parkaer med. Dette på trods af massive protester på sociale medier. Alternativet er fake-pels. Det er plastik og ifølge producenten ikke nær så funktionelt som den ægte vare. En anden producent, som aktivt udforsker muligsom anvendes i både tøjet og i fremstillingen af det, har vist sig at have nogle temmelig kedelige egenskaber i miljøet. Overfladebehandlingsmidler fra tekstilindustrien bliver f.eks. fundet i voksende koncentrationer i kroppen på vilde dyr langt ude i vildmarken. Sølv-partikler fra bakteriedræbende fibre i højteknologisk jagttøj udsletter nødvendige bakteriekulturer i biologiske rensningsanlæg. Produktionen af mange avancerede tekniske beklædningsgenstande er uforholdsmæssigt ressourcekrævende både i relation til energiforbrug og miljøbelastning med forurenende stoffer. Branchen har indset, at det er nødvendigt at kunne stå på mål for alle aspekter af sine produkter – herunder den miljømæssige bæredygtighed, og uanset hvad man mener om den udvikling, må man bare konstatere, at den er global og accelererende. Virksomhederne er da også i fuld gang. Både med at dokumentere deres produkter, omlægge produktionen og ikke mindst at nyudvikle mere miljøvenlige alternativer. Det er en enorm proces med tanke på, hvor mange forskellige stoffer og metoder, der finder anvendelse i tøjproduktionen. Back to basics? Hvor ender udviklingen? Skal vi alle vende tilbage til rødderne og begynde at gå på jagt i uld, oilskin og fedtlæderstøvler? Nok ikke. Men der er helt klart trends i retning af at udvikle brugen af naturhederne i mere naturnære materialer er svenske Fjällräven. Virksomheden arbejder desuden kun sammen med underleverandører, som underskriver Fjällrävens bæredygtighedsaftale, der ikke bare omfatter miljømæssige standarder men også menneskeretslige, dyreværnsmæssige og korruptionsbekæmpende normer. I 2025 skal hele produktionen være klimaneutral. Det opnår man bl.a. ved at investere i klimakompenserende tiltag såsom skovrejsning rundt om i verden. Virker det lidt helligt? Muligvis, men flere og flere producenter melder sig under fanerne. P.t. tæller brancheorganisationen for bæredygtig tøjproduktion Sustainable Apparel Coalition (SAC) mere end 80 store producenter af tøj og sko. Der bliver dog også udforsket andre veje. Ikke alle syntetiske materialer er miljømæssigt problematiske – nogle kan til og med være mere bæredygtige end naturmaterialer. Der venter branchen et stort kortlægningsarbejde og nogle ret gennemgribende tekniske analyser. Som forbrugere vil vi givetvis se kendte løsninger forsvinde og nye løsninger dukke op. Funktionaliteten bliver der næppe rokket ved. Outdoor-segmentet er vigtigt i relation til udviklingen af højteknologisk tøj. Det er her de ekstreme vilkår for tøjet findes. Det er tøjbranchens svar på Formel-1. TEXT: Jens Ulrik JAGUAR 2 JAGUARMAGASINET.DK | 2019 UDGIVER Jaguargruppens årskatalog 2019 udgives af Jaguargruppen. Se adresser på bagsiden. LAYOUT & PRODUKTION Reklambyrån STT PRISER & TILBUD www.jaguarmagasinet.dk Der kan forekomme lokale afvigelser på sortiment og priser. Vi tager forebehold for trykfejl. Gælder så længe lager haves. ANNONCØR PRISLISTE www.jaguargruppen.com/kontakt ARTIKLAR OG FOTOS ER VELKOMNE Vi tager ikke ansvar for fremsendt materiale. Alt materialet lagres digitalt hos Jaguargruppen. Vi forbeholder os alle rettigheder til af anvende og distribuere det tilsendte materiale. info@jaguarmagasinet.dk