Jaguarkatalog 1
BEKLÆDNING FODTØJ & Den simple recept er altid la
g-på-lag systemet. Er du klædt på til jagt? M 82 JAGUARMAGASINET.DK | 2019 oderne jagttøj er højteknologisk jagtudstyr, som kan forbedre din jagtoplevelse betydeligt, hvis det er valgt med omtanke. Du har behov for at kunne forudsige nogenlunde, hvilke forhold du skal jage under, og du får det betydeligt lettere, hvis du vælger tøj med udgangspunkt i, at det skal være nemt at tilpasse sig skiftende forhold. Den simple recept er altid lag-på-lag systemet. I køligt vejr indebærer det, at du inderst inde har noget godt svedtransporterende undertøj, der holder dig tør. Derpå kommer et fugtabsorberende lag (f.eks. bomuld), der kan holde på fugt, så det ikke overbelaster overtøjets åndingsevne. Alt efter hvor koldt det er, kan man have nogle isolerende lag – fleece og uld er godt – inden overtøjet, der som den yderste barriere skal holde regnen og vinden ude men tillade kropsfugt at passere. Køber man f.eks. jakke med indbygget isolering, eller vælger man almindeligt ikke-svedtransporterende undertøj, er det umuligt at få systemet til at fungere under skiftende forhold. Det er i særklasse overtøjet, der er vigtigst. Det svedtransporterende undertøj skal du heller ikke overse. De mellemliggende lag er mindre følsomme. Med hensyn til fodtøjet er det vigtigt, at du giver dig god tid til at finde det optimale par, og at du derefter har tid til at gå med det i nogle dage eller uger inden dagen kommer, hvor du er helt afhængig af dets funktion. Både det nye fodtøj og dine fødder skal gås til inden det fungerer optimalt. I støvler er groft strikkede uldsokker det bedste du kan bruge både sommer og vinter. »