Jaguar Magasinet, April 2018 1
PÅ JAGT MED LOU Lou fra vestkysten af Florida har
aldrig tidligere været på elgjagt. Han har derimod stor og mangeårig erfaring i kalkun- og hjortejagt, og i år har han endelig fået lejlighed til at forsøge sig med elgjagt. På YouTube havde han set mange fantastiske ”lokkescener” hvor elgen blev kaldt ind, og det var lige præcis sådan, at det skulle foregå. Men det kom til at gå helt anderledes. JAGTHELD OG JAGTGUDINDEN DIANA Jeg var sammen med Lou i fem dage på Newfoundland for at filme hans debutjagt på elg, inden jeg skulle ledsage en gruppe nordmænd længere ind i vildmarken. Lou er – af en amerikaner at være – en stilfærdig fyr. Han er pensioneret bankmand med en mangeårig ansættelse i amerikanske banker i Mellemøsten og Asien bag sig. Han var svært optimistisk, da jeg traf ham på førstedagen. Men nu, fire dage senere, vil han tage til takke med en elg uanset størrelse den måtte have. Alvin, som er Lou´s guide, gjorde sit til, at det skulle lykkes for os at komme ind på nogle af de elge, som han havde lokaliseret under sin rekognoscering. Men en kombination af Dianas luner og Lous manglende fysiske færdigheder har gjort, at enhver jagt – det være sig anstand eller pürsch – indtil nu er mislykkedes. Den næstsidste jagtaften i campen ved bålet forsøger de andre amerikanere i lejren at højne Lous humør og moral. Nogle af dem har faktisk selv fået skudt både bjørn og elg. ENDELIG EN ELGTYR TIL LOU Den næste morgen er fantastisk. Det er lidt koldere, helt stjerneklart og jagtguiden Alvin er særdeles morgenfrisk. Hans optimisme smitter hurtigt af på Lou og mig. Lou ville da gerne skyde ”en pæn tyr”, men det er kødet, der er det vigtige for ham. Han vil have vakuumpakkede fileter og bøffer med hjem til sin kone i Florida. Skulle det lykkes ham at opfylde denne drøm, er det lige nu og her på den sidste jagtdag? Ja det lykkes faktisk, men der skulle lidt hjælp til. Alvin prøvede alt, hvad der stod i hans magt for at komme ind på en tyr, og det uanset dens størrelse. Formiddagen går uden at vi har heldet med os, og frokosten bliver hurtigt overstået. Den indtages på forsædet i Alvins pickup. Snart er Lou og jagtguiden tilbage på vejene i skoven, hvor de spejder ind i hugstområderne langs vejen. Et par timer før solnedgang kører Alvin ned fra et klippeterræn, hvor de et par dage før havde set en relativ stor elg. Men i dag er der ingen tyr at se. På vej ned i dalen, får jeg pludselig øje på en elg og hvisker til Lou og guiden på forsædet. – Der står en elgko til højre for vejen! Alvin stopper pickuppen og finder sin kikkert frem. Han ruller sideruden ned og kigger ud. – Der er også en lille tyr, Lou! – Den tyr skyder jeg, selv om den ikke er stor. Lou er allerede ude af bilen og har riflen klar. Jeg sidder på bagsædet og filmer. Det er ingen vildmarksscene, her er det noget andet, der tæller. Skuddet smælder, og Lou rammer elgen på en afstand af cirka 50 meter. Den falder om, men kommer på benene igen, hvorefter den spurter ned ad en stejl skråning, falder om og bliver liggende. Lou ser på mig og bryder ud i et kæmpe smil. Han er ovenud lykkelig. Endelig er det lykkedes ham at nedlægge sin canadiske elg efter en hæderlig indsats. Forude venter nu det hårde arbejde med flåning og partering … JAGT MED DEON OG JONAS Nogle dage senere er jeg klar til endnu et jagteventyr i et nyt terræn. Denne gang er det Jonas, der skal jage sammen med guiden Deon Dicks, der sin unge alder til trods er en meget erfaren jagtguide. Deon er netop kommet tilbage fra en guidning i Yukon-territoriet og skal følge Jonas på en ni-ti dages jagt efter elg og sortbjørn. Deon´s velkendte opskrift på ”elg-succes” er at komme så langt ind i vildmarken som muligt for derefter at klatre op på det højeste punkt og spejde efter elg. Når elgen er opdaget, gælder det om at tænke som en elg, lokke og i så høj grad som muligt at prøve at opføre sig som en tyr. Det går med andre ord ud på, at forsøge at få elgen til at tro, at vi er en rivaliserende tyr. JAGTLICENS TIL BJØRN OG ELG Jonas har også licens til en sortbjørn, men da elg og bjørn stort set fouragerer i den samme biotop her, er planen, at vi primært vil gå efter en elgtyr, men håbet er, at vi også støder på en sortbjørn. Elgen har dog første prioritet. Jonas er en erfaren elgjæger, både hjemme i Norge hvor han kommer fra og på Newfoundland. Jeg har ledsaget ham, da han et par år tidligere skød to elge på Newfoundland. – Du finder to typer elgtyre her i Canada afhængig af, hvor de holder til, siger Jonas, der på tur vil være lidt selektiv. S 49ide