KABE 2024 Campingvogner 1
Badeværelseskomfort med en hjemlig atmosfære Eget
brusebad og toilet står højt på manges liste, så camping vognslivet kan fungere så praktisk som muligt. Vil du have en campingvogn med et stort og rummeligt badeværelse med indbygget brusekabine? Eller vil du hellere anvende pladsen til andet og placere badeværelset som en naturlig afgrænsning mellem campingvognens forskellige rum? Vi tilbyder mange fleksible muligheder, så du kan vælge den planløsning og badeværelseskomfort, der passer bedst til dig og din familie. Alt for at få dig til at føle dig hjemme. De gennemtænkte detaljer og det stilrene design, som ses i hele KABE-campingvognen findes naturligvis også i badeværelset. I Ædelsten, Royal og Imperial gentages farveskalaen fra resten af vognens interiør med snedkerarbejde i den nye Atlas Zeder-folie. Bade værelset i Estate har et skab med den mørke træfolie, Nussbaum Ombre. Eksklusive håndtag og bøjler samt låse til toiletdøren giver dit KABE-badeværelse endnu mere detaljerigdom. En bordplade i slidstærkt Urban Style-laminat med et moderne betonlook tilføjer et elegant touch til indretningen i Estate og Ædelsten. Laminatet findes også på vægflader og i designdetaljer i Ædelstens TDL-modeller. Royal og Imperial er opdateret med den nye bordplade i laminatet Light Concrete. I vores TDL-modeller er badeværelset placeret bagest i campingvognen i hele bredden, og der er som standard en brusekabine. Det rummelige TDL-badeværelse er indrettet med matchende laminat på bagvæggen og i brusekabinen, samt en elegant silikoneprofil med LED-belysning – Neonflex (ikke Estate). Brusekabinen indgår desuden i flere andre KABE-modeller. I Imperial-serien er et drejeligt skylletoilet med keramikkumme standard. Håndklædetørrer er standard i alle Royalog Imperial-modeller. Udvendig brusebadstilslutning med både koldt og varmt vand fås som standard i Royal og Imperial. Her kan du nemt skylle støvler eller en mudret hund af efter en gåtur om efteråret. 23