KABE 2024 Campingvogner 1
KABE CAMPINGVOGN 2024 – ROYAL KABE Royal 2024 Når
du stiger op i campingvognen, giver den nye træfolie, Atlas Zeder, dig en varm og indbydende fornemmelse med sin brune overflade. Resten af interiøret er naturligvis tilpasset, så det passer den moderne indretning. Ny, lys gulvbelægning, og overskabene både for og bag i vognen, herunder køkkenoverskabene i køkkenet, vil være i den nye lyse Cashmere. Det nye boligmiljø suppleres af køkkenbord, bagplade og skab ved indgangen i det nye, friske laminat, Light Concrete. I Royal-køkkenet går man ikke på kompromis med noget. Foruden hele det veludstyrede Ædelsten-køkkens faciliteter indgår et Thetford komfur med 3 gasblus og en elektrisk plade samt varmluftsovn. For at blæseren i varmluftsovnen kan fungere, skal vognen være tilsluttet 230 V, ellers fungerer ovnen som en almindelig ovn. I vores unikke modeller med køkken fortil befinder køkkenet sig forrest i campingvognen med generøse arbejdsflader og et dejligt lysindfald fra loftsvinduet. Lyslister og loftslampen er beklædt med imiteret ruskind. Frontvinduet, der kan åbnes, er standard. Dometics innovative køleskab med dobbelthængslede døre i både køle- og fryseskab åbner du ved at gribe fat i aluminiumsliste på en valgfri side af døren. Vi introducerede Neonflex-silikoneprofilen med LED-belysning i begge sider af køleskabet i modelår 2023. Større kompressorkøleskab fra Dometic findes som tilvalg. Den højdejusterbare nakkestøtte, som også kan justeres sidelæns, gør sofaen ekstra afslappende. For at gøre det så behageligt som muligt er der en sengegavl i blødt vatteret skindimitation med et printet 3D-mønster. Med springmadrasser af højeste kvalitet og tykke rullemadrasser oven på er din KABE-seng ekstra luksuriøs. I soveværelset har der siden sidste år været en afbryder med touch-funktion. Ved XL-sengen får du læselampen DuoSpot med tre knapper. Alle Royal-badeværelser er opdateret med den nye bordplade i Light Concrete. Brusekabinen i vores TDLmodeller har et matchende design på væggen, og selv laminatet på væggen bag spejlet passer til bordpladen. Neonflex-silikoneprofilen med LED-belysning blev introduceret i modelår 2023 i vores TDL-badeværelser. Ved indgangen finder du et barskab med vandret flaskeopbevaring samt et smalt garderobeskab med to rummelige skuffer nederst. En opladningsplade til trådløs opladning af mobiltelefoner er standard i Royal og Imperial. Pladen er anbragt fortil i vognen. DAB (Digital Audio Broadcasting) er standard i multimedieafspilleren. Det praktiske låsbare dæksel til vandtanken er standard. KABE Smart Level fås som tilvalg. Alle Royal-modeller er udstyret med specialdesignede 15" fælge. 17" fælge fås som tilvalg. 70 Læs mere på www.kabe.dk