Campingliv nr1 2022 1
NYTT KABE 2021 KABE ÆDELSTEN KABE's næsten legend
ariske Ædelstensserie blev lanceret helt tilbage i 1963. Snart blev funklende navne som Briljant, Smaragd, Ametist og Safir synonymer på helårsudrustede kvalitetscampingvogne til det skandinaviske klima. – Hvorfor det lige blev Ædelsten, ved jeg faktisk ikke. Den allerførste model, som KABE fremstillede, hed Komet. Men KABE's grundlægger Kurt Blomqvist havde bestemt sig for at producere markedets bedste campingvogne, og efter næsten 60 år med Ædelsten kan vi konstatere, at serien fik et meget passende navn, siger Alf Ekström, administrerende direktør hos KABE AB. Storsælgende serie Så det er snart seks årtier siden, at Ædelstensserien blev lanceret, og stråleglansen er helt klart intakt. Briljant, Smaragd, Ametist og Safir er stadig blandt KABE's egentlige bestsellere, selvom de nu har fået selskab af modeller fra KABE's øvrige serier. – Vi har mange ældre kunder, som stolt kan opremse alle de Ædelstensvogne, de har ejet i årenes løb. Det er heller ikke usædvanligt, at KABE-familier vender tilbage i både anden og tredje generation for at købe en campingvogn i denne serie, siger Alf Ekström. Hyppigheden af genkøb for KABE er generelt høj, og når man én gang har ejet en KABE, vælger man sjældent et andet mærke. At så mange mennesker sætter pris på KABE's Ædelsten-serie, skyldes i følge Alf Ekström, at det er en sikker og stabil vogn med høj komfort, solidt basisudstyr, stor fleksibilitet og en god gensalgsværdi. Afspejler KABE's udvikling Når man beskriver udviklingen af KABE's Ædelstensserie, er det også på mange måder en beskrivelse, der afspejler KABE's udvikling som virksomhed og succesrig campingvogns- og autocamperproducent. KABE har f.eks. haft vandbåren centralvarme som standard lige siden den blev introduceret i Ædelstensserien i 1969, og det har altid været en selvfølge, at KABE's campingvogne og autocampere skulle designes og tilpasses til aktiv brug hele året, også om vinteren. – I de moderne køretøjer i Ædelstensserien i dag er der et vandbårent gulvvarmesystem med shuntsystem, AGS II Pro, som yderligere forbedrer komforten, da gulvvarmen kan styres separat. Det er blandt andet denne type basisudstyr, der gør KABE Ædelsten til et populært valg hos vores bevidste og erfarne brugere, mener Alf Ekström. Prisvenlige ekstraudstyrspakker I 2018 fik Ædelstensserien et nyt karrosseridesign i glatte plader, som gav vognene et helt nyt udvendigt udtryk. Der er også foretaget væsentlige opdateringer af interiøret i de seneste år, og for modelåret 2022 præsenteres KABE med frisk, nyt snedkerarbejde, indbyggede skuffer og låger, gråmelerede køkkenborde, let lattefarvet laminat på bordpladen og en siddegruppe med moderne design og med virkelig skøn siddekomfort. – KABE Ædelsten er i sin standardudførelse bygget med meget høje krav til teknik og udstyr. For at gøre dine personlige valg så nemme som muligt, har vi også udvalgt vores mest populære ekstraudstyr, som kan fås som billige ekstraudstyrspakker ved bestillingen af en ny Ædelstensvogn. Fakta KABE's Ædelsten fås i syv modeller; Briljant 470 XL, Smaragd 520 XL, Smaragd 540 GLE, Ametist 560 XL, Ametist 560 GLE, Safir 600 TDL, Safir 600 GLE med i alt 13 forskellige planløsninger. 16 KABE NR 1 2022