Campingliv nr1 2022 1
KABE VAN I 2020 lancerede KABE en opsigtsvækkende
nyhed i form af en helt nyudviklet van. Og det var ikke en hvilken som helst beboelsesvogn, men en fuldvoksen og vinterudrustet van, der var bygget på Mercedes Sprinter med forhøjet tag. – Vi kan uden tvivl konstatere, at KABE's van er den mest veludstyrede van på markedet. Her er mange af de unikke fordele, som du finder i de større autocampere i vores Travel Master-sortiment, forklarer KABE's administrerende direktør, Alf Ekström. Helårsbrug KABE Van har de samme høje grundlæggende standarder som KABE's andre autocampere og er tilpasset til brug hele året rundt, med vandbåren gulvvarme, også helt fremme i førerhuset, og et isolerende dobbeltgulv, hvor vand- og gråvandstankene ligger godt beskyttet mod frost. – Hele bilen er grundigt isoleret med en ny metode, hvor isoleringsmaterialet i form af limbelagte små kugler sprøjtes ind i loft, vægge, bjælker og hulrum bag de indrettede vægge, hvorefter de hærdes til en bestandig, fast isolering af 35-50 mm tykkelse, fortæller Alf Ekström. Bilen er udstyret med KABE's unikke varme- og ventilationsløsninger, med AGS II Pro vandbåren gulvvarme i fire spiraler, Alde Kompakt-fyr og et interiør, der er designet med henblik på optimal luftcirkulation. – Den samlede længde er 690 cm, og trods det, at målene er betydeligt mindre end i KABE's traditionelle autocampere, er den overraskende rummelig af en van at være. Ståhøjden i beboelsesdelen er faktisk 196 cm, ligesom i vores andre autocampere. Fleksibel anvendelse KABE Van er komfortabelt indrettet og har toilet med bruser, et funktionelt køkken med et kompressorkøleskab, og virkelig komfortable senge i fuld længde, der kan redes op i hele bilens bredde eller bruges som to separate langsenge. Mange har allerede opdaget de store muligheder med KABE Van som feriekøretøj i forbindelse med fritidsinteresser eller til arbejdet. – Det er et rigtig godt alternativ, hvis du rejser meget på arbejdet og begynder at blive træt af det ensformige hotelliv. Her kan man have værktøj, udstillingsmateriale og andre ting med, og både hotelværelset og kontoret er med på farten, siger Alf Ekström. Fra modelår 2022 kan KABE Van bestilles med tvillingehjul, der øger lastvægten med 850 kg. Samtidig vil den tilladte bruttovægt komme op på hele 7 tons, hvilket vil gøre anvendelsen endnu mere fleksibel. Komfort og køreglæde KABE's høje ambitioner hvad angår indretning og udstyr følges op af Mercedes-Benz. Dette er en bil, der tilbyder komfort og køreglæde. Det meste indgår i standardudstyret, for eksempel multimediesystemet med den store touchskærm, bakkamera samt elstyrede og elopvarmede bakspejle. Bilen har også flere moderne sikkerhedssystemer, som dødvinkelalarm, automatisk nødbremse og sidevindsstabilisering. Bilen er baghjulstrukket, men fås også med firehjulstræk. Motoren er en Mercedes dieselmotor med 4 cylindere på 163 hk i miljøklasse Euro-6. Dette er altid inkluderet som standard i KABE Van: • En ægte premiumvan bygget i Sverige • Bygget på Mercedes-Benz Sprinter • Aktivt sikkerhedssystem • 6,90 m lang med højtag; ståhøjden i boligdelen er på hele 196 cm • Mercedes dieselmotor med 4 cylindere på 163 hk i miljøklasse Euro-6 • Baghjulstræk. Firehjulstræk kan bestilles. • Tilsluttet digitale tjenester • 4 siddepladser med sikkerhedsseler + 4 sovepladser • KABE’s indbyggede værdier, komfort og bekvemmeligheder • Unik isoleringsmetode • Til helårsbrug – lige god både sommer og vinter • Vandbåren gulvvarme, dobbeltgulv og ekstra mange konvektorer • Termiske gardiner for skydedør og bagdør • Isolerede beholdere • Det prisbelønnede Smart D elsystem • Kompressorkøleskab • Kollisionsstativ til bordplade og køleskab • Vejskiltsassistent • Panoramavindue • Udvendig belysning over skydedør KABE NR 1 2022 33