Eksotiske destinationer JAGT I AFRIKA ledes antil
opesafari, er det i dag muligt at arrangere ture til forskellige destinationer i Vestafrika, hvor arterne og kulturen (samt sproget) er helt anderledes end det, som kan opleves i det sydlige Afrika. At kulturen er væsentlig anderledes der, skyldes ikke mindst at det meste af Vestafrika var under fransk koloniherredømme, mens det sydlige og østlige Afrika - hvor man kan jage i Tanzania og efter mange års jagtstop nu også i Uganda - primært har været kontrolleret af Storbritannien. Etiopien er også en voksende jagtrejsedestination med nogle helt specielle arter, men landet hører til blandt de mere kostbare jagtrejsemål. Kan man klare sig på fransk, og er man indstillet på at researche tingene lidt, kan man komme på nogle relativt billige jagter i Vestafrika, og man kan til og med gå på jagt på egen hånd i Cameroun, hvis man har mod på den helt store udfordring. Man kan også jage vildsvin - primært på drivjagter - i det nordlige Afrika, som har en ganske tæt bestand. Igen er det en klar fordel at en af jægerne eller to i gruppen har grundlæggende kundskaber i fransk. Vildsvinejagterne i Nordafrika foregår typisk med slugs (også kendte som brenneckekugler) i enkeltløbede haglgeværer…. I den muslimske del af verden har vekslende diktatorer altid har et paranoidt forhold til rifler. Eksotisk småvildt Småvildtjagt efter fugle og mindre pattedyr har været drevet lige så længe, som der har boet folk i Afrika. Det har først og fremmest været en lokal foreteelse, som man en gang imellem kunne supplere de mere traditionelle jagtture med riffel med. I de senere år er der ikke desto mindre dukket masser af spændende tilbud op på det afrikanske jagtrejsemarked henvendt specifikt til småvildtjægeren. I den flyvende del af spektret, er der fine high-volume fuglejagter fra nord til syd. Man kan f.eks. jage duer og ænder i Nordafrika. Der er masser af eksotiske arter på programmet i Vestafrika, hvor fuglevildtet til og med kan suppleres af f.eks. vortesvin, når man er på småvildtjagt med haglbøssen. I Kenya – hvor der råder jagtforbud i forhold til storvildtet – kan der arrangeres fine fuglejagter på en lang række jagtbare arter. Det sydlige Afrika er efterhånden også blevet kendt for nogle actionfyldte duejagter – bl.a. efter den stærkt flyvende rock pigeon – samt vandfuglejagter. Det fine er, at ingen af disse småvildt-jagtrejser er specielt kostbare. Men i kraft af at de ikke er nær så efterspurgte, må man være forberedt på at arrangere det meste selv. Rigtigt mange steder er der også en lang liste af mindre pattedyrarter, som er jagtbare men sjældent sete i jagtrejsebranchens kataloger. Er man en eventyrer løber man aldrig tør for spændende muligheder på Afrikas jagtmarker! TEKST & FOTO: Preben Henrichsen JAGUARMAGASINET.DK | NR.13 – APRIL ÅR 2019 11