Pürsch SIKAJAGT I IRLAND lægge rødpunktet på hjor
ten og finde et roligt skud. Braget lyder, og heldigvis først Der er en behagelig og afslappet stemning, mens både landskab og vildtbestand kan give dig nye udfordringer. herefter begynder den varme bukkefeber at melde sig. Hele situationen var meget effektiv, og nu måler vi, at skudvinklen var 26 grader. Altså en kombination af skudvinkel og længde, der er yderst sjælden under jagt i Danmark, men hvor udstyret gjorde skuddet meget simplere. I pandelygternes lys nærmest klatrer vi ned mod engen og hjorten. Den ligger inde mellem træerne og er stendød. Helt tæt på min første sikahjort bliver jeg ret forbavset over, hvor relativt små disse asiatiske hjorte er. Men flotte farver med helt mørk bringe og let prikket rygparti. Og et mærkværdigt trofæ, der er helt søndersplintret i den højre stang og tydelig skadet af dysten om damerne. Et helt igennem atypisk trofæ, som kun bliver bedre af, at det er min første sika, og den har tydeligvis været en sej kæmper. Natten falder over brækningen, og lykkeligvis ligger engen tæt ved en mindre træbro og vejen gennem dalen, så hjemslæbningen er ’piece of cake’. Den store hjort På bilturen hjem op ad bjerget spotter vi en større sika i forlygternes skær. Den gør kort holdt ved siden af bilen, og Donncha noterer sig dens rute og position. Morgenen efter starter vi derfor relativt højt, et par hundrede højdemeter over stedet, hvor vi så hjorten dagen før. På turen ind er der tavst, men da vi står på toppen af en større klippehylde, får vi kontakt med hjorten fra i går. Det er blot et kort glimt vel en 100 meter under os, og væk er den. Heldigvis er der respons på kaldet, og vi får relativt godt styr på, hvor den bevæger sig hen. Pludselig fornemmer vi dog noget tumult under os, og der er nu tydeligvis flere hjorte - tre styks, der fløjter til hinanden. Stille, stille, stille glider og klatrer vi ned ad skråningen. Vi er heldigvis ikke nået op til de allermest nøgne klipper, så vi har faktisk god dækning fra bundvegetationen. Men det samme har hjortene, så vi kan ikke se hannerne, der fløjter til hinanden. Ret foran er dog et markant klippefremspring med omkring 3-4 hinder, der synes at ligge mellem hjortene. Her gør vi holdt og venter. Der lyder nogen skramlen mellem sten og bregner, som godt kan være hjortene, der skraber eller slås. Lige med ét springer en stanghjort op på fremspringet og gør sig til foran hinderne. Godt nok stor i kroppen, men ikke en hjort klar til afskydning, så kuglen bliver i kammeret. Nogle gange følger heldet de enfoldige, og uvist hvorfor springer stanghjorten ned, og den store hjort indtager scenen på klippen. Det er næsten for let. Vi måler afstanden til knap 60 meter, og Sauer’en lyner sekunder efter. Hjorten tumler ned i skuddet, 24 JAGUARMAGASINET.DK | NR.13 – APRIL ÅR 2019