Jaguarmagasinet – Oktober 2022 1
Jagt i Sverige VILDSVINEJAGT knækkede i den bløde
skovbund et sted inde mellem træerne. Et større dyr var i bevægelse. I næste nu hørtes også travende trin i skovbunden. Jeg løftede riflen halvt i anslag og holdt vejret.... Min puls begyndte at banke i mit øre. Pludselig var den store sorte krop fri af skovbrynet. Den travede langsomt ud ad vekslen. Jeg hævede riflen, og grisen satte øjeblikkeligt i fuld flugt. Det var en stor orne! Jeg svingede instinktivt med. Afstanden var ikke mere end 30 meter, og da ornen nu var oppe i fuld fart, skulle der svinges godt igennem. Jeg fik hamret et skud afsted, umiddelbart inden grisen nåede det næste krat. Skuddet sad, hvor det var min mening at sætte det: lige under øret, og mens jeg repeterede, tumlede grisen omkuld som ramt af lynet. Den sprællede voldsomt med alle fire ben i vejret i nogle sekunder, inden de sidste krampetrækninger forlod den. Jeg meldte på radioen, at jeg havde skudt et enkelt skud til en jävla stor gris, og at den nu lå forendt foran tårnet. Et smil bredte sig utvivlsomt på mit ansigt, da det gik op for mig, at jeg rent faktisk lige have oplevet det, som ellers aldrig sker. Situationen havde udviklet sig nøjagtigt, som jeg havde forestillet mig. Ornen, en repræsentabel herre på 120-130 kg, var kommet blæsende hen ad stien, præcis som jeg havde set det for mig, da jeg kom frem til dette pas, og den var gået omkuld for et velrettet skud. Sådan! Jeg var alt andet end utilfreds med dagen, situationen og i al ubeskedenhed min egen præstation. Jeg genoplevede de hektiske sekunder på det indre lærred, som jeg stod der i tårnet minutterne efter skuddet. Faktisk var jeg så langt væk i mine tanker, at det tog et par sekunder, inden det gik op for mig, at en stor ræv i al stilfærdighed var lusket ud af krattet ad den selvsamme sti, hvor ornen et par minutter forinden havde mødt sin skæbne. Jeg spændte riflen i samme bevægelse, som jeg hævede den. Ræven kiggede op, og i det samme faldt skuddet direkte mod dens skulder. Den røde røver væltede om på siden og rørte ikke på et knurhår. Der var ikke mere end et par meter hen til den døde keiler. Sikke et pas! Jeg vil ikke afvise, at et gran af selvtilfredshed kunne spores i tonen i min meddelelse på jagtradioen: ”Pas 57. Ett skott. En räv. Den ligger!”. Sikke et pas! Det er en helt berusende fornemmelse, når jagtheldet pludselig tilsmiler en til overflod og tilllige overgår ens egen ønsketænkning. Langt ude kunne jeg stadig høre hunde, som gav hals, og der var også en enkelt hund, som med mellemrum bjæffede på den modsatte side af lysningen. Jeg tog magasinet ud af riflen og toppede det hurtigt op med de to patroner, som manglede. Netop som jeg skulle til at klikke det på plads i riflen, hørte jeg tynde kviste knække i den fjerne side af lysningen. Jeg drejede mig forsigtigt i retning af lyden, og der så jeg til min forbløffelse endnu en stor orne, som i fuld fart kom løbende mod mit tårn. En keiler på kornet Da jeg i næste nu havde fået magasinet på plads, spændt slagfjederen og hævet riflen til skud, var det enorme gråsorte dyr inde på højest 20 meter. Jeg bemærkede, at denne keiler var helt usædvanlig stor, og jeg kunne meget tydeligt se dens grove gullige tænder, der stak op som stearinlys på hver sin side af den uendeligt lange tryne. Jeg havde dog ikke tid til at tænke nærmere over det, før jeg i ren refleks sendte et skud efter den. Det endte som planlagt i brystkassen på keileren efter af have truffet den skråt forfra gennem halsen. Afstanden var nu nærmere ti end femten meter, og det store dyr kollapsede uden lyd eller bevægelse. Keileren kurede slapt gennem det fugtige græs, inden den til sidst blev standset brat af en lille træstub. Med ét stod verden stille. Jeg repeterede med blikket JAGUARPRIS 1.199,Optic Science afstandsmåler Woodland 6×21 Brusebäck Stedet vi jagede på - Brusebäck - er en skovejendom i det nordlige Skåne, som udelukkende er blevet til i kraft af ejerens interesse for jagt. Det startede for mange år siden med en smukt beliggende skovgård, som voksede sig større og større i takt med at naboejendomme blev købt op og føjet til det samlede jagtareal. I dag dækker reviret mere end 1.600 hektar, og der har i mange år været ansat et professionelt skytteægtepar, som tager hånd om stedets berømte andejagter og den stærke bestand af klovbærende vildt, som er oparbejdet i skovene. Det er så smukt, når passion for jagt resulterer i masser af god natur. 40 JAGUARGRUPPEN.COM | OKTOBER 2022 Tilbuddene gælder i Jaguargruppens butikker til og med 30/10 2022, eller så længe lager haves. Lokale afvigelser og prisændringer kan forekomme. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter.