Jaguarmagasinet – Oktober 2022 1
Våbenpleje HOLD HAGLGEVÆRET JAGTKLART Vedligehold
af dit haglgevær Det hører til sjældenhederne, at et haglgevær bliver slidt op. Rust, fugt og overdreven brug af olie er langt større fjender end slitage. Jeg har skudt med haglvåben af alle typer, som havde affyret mere end 100.000 skud, og som stadig fungerede upåklageligt. Men præcis som biler, røremaskiner og lommelygter, får man mere ud af sit haglgevær med en smule løbende vedligehold. Rust Det bedste jagtvejr er ikke altid strålende sol, så haglbøssen bliver ofte udsat for regn. Jager man nær havet eller på havet, bliver våbnet desuden eksponeret for en hel del salt også kaldet natriumklorid. Det er et kemikalie, som accelererer rustprocessen voldsomt. Det er derfor altid nødvendigt at rustbeskytte haglvåbnets ydre overflader. Rust er en kemisk proces, hvor iltmolekyler går i forbindelse med jern og danner jernoxid eller på dansk slet og ret rust. Når rusten fjernes, efterlader den ar, og hvis disse ar bliver for dybe, går det ud over våbnets funktionalitet og sikkerhed. Desuden er rusten grim og rustangreb nedsætter våbnets værdi betydeligt. Den simple måde at rustbeskytte stål på er at forhindre luftens ilt i at komme i direkte kontakt med stålet. Dette gør man blandt andet med olie eller fedt, der lægger sig som en tynd lufttæt hinde på overfladen og dermed forhindrer iltmolekulerne i at reagere med jernatomerne i stålet. Det er lavpraktisk, men det er uhyre effektivt. Haglgeværer er som oftest blånerede på piberne. Blånering er sjældent en beskyttelse imod rust. Der findes mange forskellige overfladebehandlinger, som vi alle kalder blånering, og nogle er mere rustbestandige end andre. Denne rustbestandighed kommer først og fremmest af, at blåneringen danner et tyndt porøst lag uden på stålet, som er i stand til at holde på den rustbeskyttende olie. Blåneringen er rent faktisk et tyndt lag rust påført under kontrollerede forhold. Mere avancerede overfladebehandlinger er ikke blånering i traditionel forstand, men de kan være betydeligt bedre til beskyttelse imod rust. Der findes sågar nogle få modeller af haglgeværer, som er konstrueret af rustfrit stål, og det nedsætter i sagens natur vedligeholdelsesbehovet ganske betragteligt. Ikke desto mindre er de fleste haglvåben stadig ganske rustvillige, og hovedparten af den løbende vedligeholdelse handler derfor om at beskytte de udvendige ståloverflader imod denne uvelkomne jerneksem. Når haglgeværet har været ude, skal det adskilles i hoveddelene, tørres grundigt af med en tør klud og derefter udtørres, inden det rengøres og olieres på ny. Lad ALDRIG et vådt våben ligge i foderalet længere end højest nødvendigt. Det er den sikre vej til rust. Jeg plejer gerne at lægge løbssættet på en radiator, og stille bagskæfte med lås og forskæftet i vinduesFRA 8.495,Skæfteolie er altid en god ide. Tilbuddene gælder i Jaguargruppens butikker til og med 30/10 2022, eller så længe lager haves. Lokale afvigelser og prisændringer kan forekomme. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter. JAGUARGRUPPEN.COM | OKTOBER 2022 9 Nordhunt Black Sport