Jaguar Magasinet, April 2018 1
Blyfri patroner og miljøvenlige haglskåle jorden,
bliver optaget i fødekæden. Vi kan også argumentere for, at den mængde bly, som spredes med riffelammunition udgør så ubetydelig en øgning af mængden af metallisk bly i naturen, at det ikke har praktisk relevans. Desværre taler vi dog imod bedre vidende, hvis vi tager skridtet videre og påstår, at blyet i ammunitionen er helt uden negative konsekvenser. Det største påviste problem er fuglenes optagelse af blyfragmenter i kråsen. Vandfugle kan opsamle hagl på lavt vand. Rovfugle kan indtage fragmenter fra ådsler og slagteaffald efterladt i naturen, og der skal ikke meget til en alvorlig blyforgiftning. Let ekspanderende blyprojektiler efterlader masser af små blyfragmenter i indvoldene på de dyr, vi nedlægger med riflen. Efterlades dette i naturen, er vi godt i gang med at forgifte rovfugle. Heldigvis er der en løsning på problematikken. Brug blyfri projektiler i de større riffelkalibrer. At grave indvoldene ned eller udelukkende at anvende bondede projektiler hjælper naturligvis også, men det løser ikke problemet helt. UDFORDRINGER At der findes velfungerende blyfri alternativer i de store kalibrer gør dog ikke et blyforbud for riffelammunition fuldstændigt uproblematisk. Dette vil for eksempel stadig være en stor udfordring i forbindelse med små riffelkalibrer – såsom .223 og .17 – der klarer sig rigtigt dårligt uden bly. Det ville være ærgerligt at blive tvunget til at afskrive de små kalibrer som jagtkalibrer med tanke på blandt andet sikkerheden. Andre problemer er prisen på træningsammunition og skydning med historiske våben – herunder forladere. Hvor mange vil dyrke sportsskydning, hvis prisen på ammunition mangedobles? Er bly overhovedet et reelt problem, når det opsamles i volde på skydebaneanlæg? Der er ingen tvivl om, at der venter jægere og sportsskytter et stort politisk slag om blyet i jagtammunitionen i nær fremtid. Vi må håbe på en nuanceret langsigtet løsning, som ikke forringer jagtmulighederne, sikkerheden og træningsniveauet. Et andet miljø-slagsmål er også nært forestående. Det drejer sig om plast i haglammunition. Ordentlige jægere samler hylstrene op, men der er ingen chancer for at bjærge haglskålene. Lige nu er der en rapport på vej gennem EU-systemet omkring denne problematik. Der findes nedbrydelige alternativer til de almindelige plastskåle, og det er nok realistisk at forvente sig politiske krav om generel udvikling i den retning. S 25ide