Jaguar Magasinet, April 2018 1
– Den ene elgtype er kort og kraftig med smallere
, symmetrisk gevir og sorte ben. Den anden type er længere i kroppen, lysere og har bredere gevir – mere som en Alaskaelg, tilføjer Jonas. – Det er sådan en, jeg helst vil skyde nu - forsætter Jonas og lemper våbenkassen ud af bilen og tager våben og ammunition ud. MED SORTKRUDT OG COMPOUNDBUE Da Jonas har et så specifikt ønske om en speciel elg på denne tur, har han samtidig gjort det lidt vanskeligere for sig selv ved at sætte ambitionsniveauet lidt op. Sådan bliver det, hvis du kun vil jagte med bue og et moderne sortkrudtsvåben. Med bue må du ind på mindre end 30 meter, og med sortkrudt stiger udfordringen på afstande over 90-100 meter. Men med den erfarne Deon som guide er han klar til at tage udfordringen op. FØRSTE UGE MED BLÆST OG REGN Den første uge bliver der lejlighed til fire jagtdage, og kendetegnet for ugen bliver megen blæst og regn i perioder. Men Jonas og Deon jager alligevel både oppe i højderne og nede i terrænet. Deon er opvokset i området og kender hvert et dalstrøg som sin egen bukselomme. Til trods for at vi spejder efter, opdager og sniger os ind på et utal af elgtyre, køer og kalve, lykkes det ikke at få en god skudchance. Og det var ikke fordi, at Jonas var ”kræsen”. De gode, brugbare og rigtige situationer kom det bare ikke til. Det er heller ikke fordi, at der ikke er elg i området. Havde det været i Norge, ville vi have sagt, ”at vi vadede i elge.” I løbet af fire dage ser vi 51 elge. På anden dagen alene ser vi hele 21! SPEJDEN FRA ET GRANTRÆ Den nye uge starter kold og blæsende som ugen før. På Newfoundland går man ikke på jagt i weekenden. Jagt er stor set forbudt om søndagen, så de fleste guider holder fri, når det er weekend. Der er meget, som er ”forbudt” på Newfoundland. Sliksten er det forbudt at sætte op, brug af hund på elglagt ligeledes. Men spejden og lokken bruges så meget desto mere. Deon benytter sig flittigt af højdeforskelle i terrænet, når der skal spejdes efter vildtet. Er det stort set fladt uden højdekurver, klatrer han bare op i toppen af et træ! – Jonas, skal vi jagte bjørn? Deon kommer glidende ned fra træet, så barken på granen ryger til alle sider. – Kom! Deon er allerede på vej hen til bilen, og Jonas følger efter. Deon har opdaget en relativ stor hunbjørn på den anden side af et flodleje, men vi må køre flere kilometer for at komme derover. BJØRNEJAGT MED SORTKRUDT Mens en voksen sortbjørn han på Newfoundland kan veje mellem 150 til 300 kilo, er vægten af en voksen hunbjørn ikke meget mere end 80-130 kilo, men der kan også forekomme langt tungere eksemplarer. Newfoundland er en ø på Canadas østkyst og den huser hverken grizzlybjørne eller ulve, men den har til gengæld en relativ stor og sund stamme af sortbjørne. Vinteren her er rimelig mild og kort på grund af påvirkningen fra havet, så bjørnene har ikke svært ved at finde føde. Deon finder det helt rigtige sted i mosen til at snige sig ind på bjørnen. Han lader Jonas gå forrest med en moderne ”Quick Shooter Magnum sortkrudtsriffel”. Deon finder stor S 50ide