Campingliv nr 2 2022 1
OPLEV KABE PÅ NETTET Du ved vel, at de nyeste KAB
E-modeller aldrig er længere væk end et par klik? På kabe.se kan du i fred og ro kigge rundt blandt autocampere og campingvogne på KABE’s virtuelle messe. Modellerne vises i 360 graders visning, og du navigerer selv rundt i køretøjerne for at studere planløsninger og indretningsdetaljer. Her kan du også nemt klikke dig videre for at få alle de andre oplysninger om den pågældende autocamper eller campingvogn. Når du har fundet din KABE-favorit, skal du fortsætte til konfiguratoren, hvor du bygger din egen KABE med de individuelle tilvalg og det udstyr, du ønsker. – Byg din KABE er et højt værdsat værktøj, der virkelig gør valget af køretøj nemmere. Din sammenligning kan gemmes og dernæst anvendes som grundlag for yderligere samtaler med forhandleren, forklarer Patrik Trofast, salgsansvarlig for KABE på det svenske marked. Brugervejledninger fra 1968 KABE’s website har været igennem en ansigtsløftning i det seneste år med forbedrede menuer, der gør det hurtigere og nemmere at finde det, du søger. Det er i dag det oplagte sted for alle, der overvejer at udskifte køretøj eller ønsker at købe deres første campingvogn eller autocamper. Men faktum er, at kabe.se også indeholder meget andet nyttigt og interessant for en KABE-ejer, der i øjeblikket ikke har planer om at indbytte. – Her kan du f.eks. finde instruktionsbøger til alle KABE-modeller helt tilbage til 1968. Det er super at vide, hvis du ejer en ældre campingvogn, og den trykte manual er forsvundet, siger Patrik. Brugervejledningen indeholder oplysninger om alle de vigtigste funktioner og fakta om el, batteri, vand, afløb, ventilation og flaskegas. Selv om du er en erfaren KABE-ejer, kan det være en god idé at genopfriske din viden til tider, f.eks. før vinterbrug eller en lang tur. Instruktionsvideoer På nuværende tidspunkt arbejdes der meget med at filme indholdet af KABE’s instruktionsbøger, hvor produktekspert Bosse Madenteg deler oplysningerne op i små bidder, der vises i korte informationsvideoer på KABE’s YouTube-kanal. – På YouTube er der også mange andre interessante og lærerige videoer, hvori Bosse Madenteg deler sin store viden om KABE. Gå ikke glip af disse, anbefaler Patrik. Sociale medier Du kan nemt få generelle opdateringer og nyheder fra KABE ved at følge KABE på Facebook og Instagram. – De digitale kanaler er vigtige for kommunikation og fungerer som et godt værktøj for dig, der ønsker at vide mere om KABE og vores produkter. Men i sidste ende er det naturligvis altid din lokale KABE-forhandler, du skal henvende dig til, når du har brug for professionel rådgivning eller hjælp, siger Patrik. – ”Byg din KABE” er et højt værdsat værktøj, der virkelig gør valget af køretøj nemmere. KABE NR 2 2022 13