Campingliv nr 2 2022 1
KABE VAN: EN BEBOELSESVOGN, DER HAR TAGET MARKEDE
T MED STORM I 2020 lancerede KABE en opsigtsvækkende nyhed i form af en helt nyudviklet van. Og det var ikke en hvilken som helst beboelsesvogn, men en fuldvoksen og vinterudrustet van, der var bygget på Mercedes Sprinter med forhøjet tag. – Vi kan uden tvivl konstatere, at KABE’s Van er markedets mest veludstyrede. Her er mange af de unikke fordele, som du finder i de større autocampere i vores Travel Master-sortiment, forklarer KABE’s Alf Ekström, som koncernchef hos KABE Group AB. Helårsbrug KABE Van har de samme høje grundlæggende standarder som KABE’s andre autocampere og er tilpasset til brug hele året rundt, med vandbåren gulvvarme, også helt fremme i førerhuset, og et isolerende dobbeltgulv, hvor vand- og gråvandstankene ligger godt beskyttet mod frost. – Hele bilen er grundigt isoleret med en ny metode, hvor isoleringsmaterialet i form af limbelagte små kugler sprøjtes ind i loft, vægge, bjælker og hulrum bag de indrettede vægge, hvorefter de hærdes til en bestandig, fast isolering med 35-50 mm tykkelse, fortæller Alf Ekström. Specialiseret produktionslinje KABE Van’s produktionsteknik adskiller sig en hel del fra produktionen af de andre autocampere. KABE Van bliver bygget i et færdigt varevognskarosseri, hvor alle bjælker og hulrum isoleres, inden bilens boligdel bliver indrettet. Dette er i modsætning til hel- og halvintegrerede modeller, hvor en stor del af interiøret monteres, før KABE’s egenudviklede vægelementer kommer på plads. KABE Van tog markedet med storm og allerede et år efter lanceringen investerede KABE i en specialiseret produktionslinje på autocamperfabrikken, hvor Van-produktionen foregår på en meget effektiv måde. – Som i alle andre modeller fremstiller vi interiøret på KABE’s eget værksted. Der er i alt ansat nogle og 30 personer til at arbejde på KABE Van, og den nye linje er en fremtidsinvestering med en perfekt timing, siger Alf Ekström. KABE Van tog markedet med storm og allerede et år efter lanceringen investerede KABE i en specialiseret produktionslinje. KABE Van har de samme høje grundlæggende standarder som KABE’s andre autocampere og er tilpasset til helårsbrug, med vandbåren gulvvarme, også helt foran i førerhuset, og et isolerende dobbeltgulv. 20 KABE NR 2 2022