Campingliv nr 2 2022 1
Bæredygtige løsninger I årenes løb har KABE været
et skridt foran og udviklet flere unikke løsninger mht. varme, isolering og ventilation. Udviklingsarbejdet er igangværende med det formål at skabe det bedst mulige indendørsklima for brugeren med mindst muligt energiforbrug og mindst mulig miljøbelastning. KABE’s teknikcenter i Tenhult arbejder kontinuerligt med nye projekter, og alle systemer testes grundigt i anlæggets eget kuldekammer. I 2019 bragte KABE et nyt banebrydende produkt på markedet i form af et avanceret ventilationssystem til campingvogne, KABE Smart Vent, som skaber et godt indendørsmiljø og samtidig reducerer energiforbruget. – Smart Vent kan beskrives som en varmeveksler, som genindvinder varmen i campingvognen om vinteren, og hvor den koldere luft under vognen om sommeren anvendes til afkøling. Ved brug i koldt vejr bidrager varmegenindvindingen til, at energiforbruget mindskes med ca. syv procent, fortæller Alf Ekström. Kontinuerligt samarbejde KABE har et aktivt samarbejde med flere af sine større leverandører og kan således være en drivkraft i udviklingen inden for branchen. Vigtige inspirationskilder er KABE’s store netværk af veluddannede forhandlere, som tidligt opfanger markedssignalerne og giver inspiration til fortsat produktudvikling. Derudover bidrager KABE-klubberne med en meget værdifuld viden, siger Alf Ekström, gennem sine medlemmer, der normalt er indviede og kyndige brugere af KABE’s produkter. – Så må vi selvfølgelig ikke glemme alle KABE’s engagerede medarbejdere! Mange bidrager med stort og småt og sammen danner de grundlaget for udviklingen af fremtidens bæredygtige fritidskøretøjer. KABE NR 2 2022 17