CampingLiv nr 2 2021 1
NYT KABE 2021 Ny standard i alle Classic-campingv
ogne 2021: Belysning i garderobe, sengeskuffe og bagagerum. Router, stereo, USB ved etagesenge, lækageindikator. DESIGN: – En del af det er vel smag og behag, som indretningsdetaljer, farver og lignende. I år har Classic-vognene gennemgået flere designændringer, herunder en ny og mere moderne udvendig bagende samt et opdateret design på den hammerslåede sideplade. Indeni vognen mødes du af en ny, lysere nuance på vægbeklædningen, nye hynde- og tekstilkollektioner, og vinduet er blevet større både i køkkenet og i forreste siddegruppe. Her er en ny polstret sengegavl og ovenover er der belysning i hylden under overskabet, som jeg personligt synes gør meget for hyggen i vognen. KOMFORT: – I en KABE er der mange detaljer, der påvirker komforten og hjælper med at gøre campinglivet præcist så enkelt, som du ønsker, at det skal være. Classic 600 er ingen undtagelse. Her finder du masser af belysning forskellige steder og stikkontakter. Der er en USB-stikkontakt ved sengen, køkkenskuffer har soft close med centrallås, og sofaerne kan klappes op for at gøre rengøringen nemmere. Garderoben fungerer som et effektivt tørreskab med drypbakke og en ventilator, der kan lukkes. For blot at nævne nogle ting. UDSTYR: – For at kunne foretage en reel prissammenligning er det vigtigt at vide, hvad der er inkluderet i campingvognens standardudstyr, og hvad der er ekstraudstyr. I en standardudstyret KABE Classic indgår f.eks. tonede vinduer med myggenet og mørklægningsgardiner, myggenetsdør, røgalarm, lækageindikator, tv-antenne, stereo, indbyggede højttalere, router, 80 Ah batteri og en skiboks med en luge, der kan låses udefra. TILVALG: – Med mange forskellige tilvalg kan det være svært at danne sig et overblik af den endelige pris. Vi tilbyder to attraktive tilvalgspakker til KABE Classic: Komfortpakken indeholder: Stort køleskab, nakkepuder, håndklædetørrer og en udluftningsluge. Designpakken indeholder: Alufælge 15", vindue i døren, dækkappe til trækkrog og Heki -tagluge. Andre tilvalg af ekstraudstyr omfatter mikroovn, ovn, cykelstativ, AC og klapkøje. KONSTRUKTION OG FUNKTION: – Det vigtigste er campingvognens grundlæggende konstruktion og funktion. Classic 600, der er bygget til det skandinaviske klima, har KABE's unikke konstruktion med plast-stolper, ventilerende vægbeklædning og Ecomprim-isolering. Der er en omhyggeligt designet ventilation og opvarmning med AGSII vandbåren gulvvarme. Vognen er udstyret med friktionskobling og forlængede trækstænger for at skabe en stabil kørsel, og den har desuden selvjusterende bremser. PROBLEMFRIT EJERSKAB: – I sidste ende handler det om at få et trygt og problemfrit ejerskab. Her kommer også KABE's unikke komplette pakke ind i billedet, som du kan læse mere om på side 16. KABE NR 2 2021 15