CampingLiv nr 2 2021 1
NYT KABE 2021 ningsflade. Alle skuffer og låger i
køkkenet er forsynet med softclose og centrallås. Køkkenet er udstyret, så det passer til den moderne families behov. Her er indbygget ovn som standard og naturligvis kan du affaldssortere i separate beholdere, præcis som derhjemme. KABE's nye træfolie, Nordic Oak, giver en lys fornemmelse, men er samtidig varm og moderne. Interiøret er kendetegnet ved et stilrent design med indbyggede låger og skuffer samt et køkkenbord i elegant stenimitation. Ergonomi og kollisionssikkerhed Siddegruppen har en blødt formet hjørnesofa med ergonomiske hynder, som sammen med førerkabinens drejelige stole skaber en indbydende og hyggelig spiseog samværsplads til fem personer. Bordet kan skubbes fremad for at give mere plads mellem førersæde og passagererne på sofaen, der giver de fastspændte passagerer en endnu tryggere siddeplads under kørslen. KABE har også udviklet en speciel slide-out-funktion, som indebærer, at hældningen i både sæder og rygstøtter kan justeres for den bedste siddekomfort. – Ud over det sammenklappelige bord har KABE udviklet flere nye løsninger for at forbedre sikkerheden i tilfælde af en kollision. Disse findes naturligvis også i de nye x780 og x880. Her er en robust metalholder til batteriet, så det holdes sikkert på plads selv under en kollision, og vandbeholderen er tilsvarende forankret under sofaen, fortæller Mikael. Nedsænkelig loftsseng Dinetten ved siddegruppen er nedsunket og kan nemt laves om til en ekstra sengeplads. Der kan sove op til fem personer i Royal Crossover x780 og x880. Som standard er der fire pladser med sikkerhedsseler og som tilvalg fås en femte. Smart D Betjeningspanelet KABE Smart D overvåger alle autocamperens funktioner og holder styr på friskvandsniveau, spildevand og batterispænding. Det er også her, du styrer belysning, varme og den nedsænkelige seng. Alt er samlet på den brugervenlige berøringsskærm, så du slipper for at betjene forskellige skærme. Personbilskomfort Med Mercedes Sprinter som varevogn i kombination med AL-KO's skræddersyede chassis kan KABE tilbyde komplette og veludstyrede autocampere med køreegenskaber, der ligner personbilens. Mikael Blomqvist forklarer hvorfor. – En vigtig detalje er belastningsfordelingen mellem for- og bagaksel samt konstruktion af affjedring og støddæmpning. Når du kører i den nye Mercedes-byggede x780 og x880 med AL-KO-chassiset, vil du bemærke, at fjedervandringerne er roligere, og at side- og retningsstabiliteten øges. Det føles som om, at vejen bliver mere jævn. Bilen er forsynet med forhjulstræk, automatgear med 9 trin og en motor på 170 hk. Her ses moderne personbilsteknologi i form af automatisk nødbremse, regnsensor, attention assistance, sidevindsstabilisering og meget andet. – Desuden er det nyeste MBUX-multimediesystem fra Mercedes med 10,25" berøringsskærm og bakkamera inkluderet. Hvis du køber KABE's komfortpakke, får du Traffice Sign Assist, fjernlysassistance, AC i bildel og elektrisk parkeringsbremse. Nye Royal x880 LT. 22 KABE NR 2 2021