Jaguar Magasinet, August 2018 1
Rødpunktsigter på haglgeværer testet på andejagt.
Virker det? TEKST: Jens Ulrik Høgh Da jeg blev spurgt om, jeg ville være med til at teste en prototype på et nyt rødpunktsigte til haglgeværer fra Aimpoint, takkede jeg ja med det samme. Jeg har for mange år siden eksperimenteret med almindelige Aimpoint sigter på et halvautomatisk haglgevær til skumringsjagt og vidste derfor allerede, at der ligger et stort potentiale i at lave et specialsigte til alle de jægere, som skyder med helt almindelige over and under geværer. A lene tanken om et rødpunktsigte på et over and under haglgevær er nok til at få mange rutinerede haglskytter og ikke mindst producenter og bøssemagere til at slå korsets tegn for sig og vende øjnene mod himlen i fortvivlelse. Et rødpunktsigte ændrer nemlig spillereglerne for haglskydning fuldstændig og gør den ellers højt besungne individuelle våbentilpasning og det præcise anlæg mindre væsentlig. 150 års møjsommeligt arbejde på fintuningen af den perfekte ergonomi og skydeteknik er mere eller mindre overflødiggjort. Der vil helt sikkert være mange, som føler sig trådt over tæerne, og som vil melde hårdt ud om, at der ikke er behov for nye sigteløsninger til haglvåben. Der vil lynhurtigt opstå to lejre, og den konservative garde vil pege på, at Aimpoint sigte på et haglgevær er en nyttesløs gimmick for dårlige haglskytter, at det er et æstetisk overgreb på et fint våben, og at sigterne forhindrer, at jægere lærer at skyde ordentligt med haglbøssen. Jeg er uenig. MICRO S1 Det nye sigte – som i skrivende stund er en prototype og derfor kan ændres noget inden det går i produktion – er en stærkt modificeret udgave af Aimpoint H1 sigtet til rifler og håndvåben, som kom ud for nogle år siden. Sigtet vejer under 100 gram og har et ”vindue” på 18 mm. Lysprikken er på 6 MOA – en noget større prik end den som skytterne typisk foretrækker til riffelskydning. Lyset tændes og justeres via en drejeknap på sigtets højre side. Batteriet har en forventet levetid på omkring fem års uafbrudt drift. Man behøver med andre ord ikke at slukke for sigtet i sæsonen eller være bange for pludselig at gå tør for strøm, hvis blot man husker at skifte batteri med nogle års mellemrum. S 17ide