Jaguar Magasinet, August 2018 1
Fagre nye verden D et teknologiske niveau på vore
s jagtudstyr har altid udviklet sig. Jagt er mere en passion end en nødvendighed, og hele udstyrsdelen er for mange en central del af interessen. Rigtigt mange jægere er villige til at ofre store summer på det bedste og mest moderne udstyr, og det er i høj grad med til at drive udviklingen i jagtudstyrsindustrien. Op igennem jagthistorien har teknologien taget nogle gevaldige kvantespring. Krudt og bly afløste på et tidspunkt armkræfter, pile og spyd. Forladerne blev siden afløst af bagladere. Vandtætte enhedspatroner tog over fra krudt, løse projektiler og fænghætter. Sortkrudt blev skiftet ud med røgsvagt. Repetervåben gjorde serier af hurtige skud mulige. Automatvåben – på jagten i skikkelse af halvautomater – er det seneste skud på stammen af teknologiske landvindinger på våbenfronten. Vi kan diskutere til hudløshed om udviklingen er god eller dårlig for jagtoplevelsen, men det er indiskutabelt, at udviklingen i hvert fald ikke viser tegn på at gå ned i tempo. Tværtimod bliver der kortere og kortere mellem at helt nye teknologier ser dagens lys i jagtverdenen. Ny teknologi er altid blevet mødt med både begejstring og indædt modvilje i jagtverdenen. ”Grejnørderne” har svært ved at få armene ned, når et nyt natsigte gør det muligt at se krystalklart igennem tæt tåge om natten, imens de mere konservative og puritanske jægere bliver nærmest forfærdede, når talen falder på lyddæmpere, kunststofskæfter eller ballistiske kompensatorer på sigtekikkerterne. Sådan har det altid været. Således rejste der sig en sky af protester i jagtmedierne, da Kahles for godt et århundrede siden introducerede sigtekikkerter til rifler. Konservative jægere fyldte spalter i jagtbladene med deres harmdirrende udbrud over, at den nye teknologi var usportslig og burde forbydes, eftersom den tog sjælen ud af jagten, og gjorde det alt, alt for let. Vi oplever i vore dage nøjagtig de samme indfaldsvinkler til f.eks. lysforstærkende natsigter til vildsvineregulering. Men den teknologiske begejstring ligger dybt i jægerne. Om det så er blandt buejægerne, som jo ellers ofte hævder, at buejagten netop handler om at gøre jagten mere udfordrende ved at vende tilbage til de primitive rødder, udvikles der nye teknologi på livet løs. Hightech konstruktioner, rumalder-materialer, avancerede sigtemidler osv. Langt de fleste moderne buer ligner rekvisitter fra en science-fiction film. Der er relativt langt mellem de traditionelle håndlavede langbuer. Jægere er gennemgående super entusiastiske omkring grej. De fleste af os tiltrækkes af ny teknologi og alt andet lige, ville vi ikke være hvor vi er i dag, hvis ikke vi var nysgerrige og begejstrede. I denne udgave af Jaguarmagasinet ser vi blandt andet nærmere på, hvor langt udviklingen er nået, og hvad vi har i vente… LAYOUT & PRODUKTION Reklambyrån STT ANNONCØR PRISLISTE www.jaguargruppen.com/kontakt www.jaguarmagasinet.dk UDGIVER Jaguarmagasinet udgives af Jaguargruppen. Se adresser på bagsiden. PRISER & TILBUD Der kan forekomme lokale afvigelser på sortiment og priser. Vi tager forebehold for trykfejl. Gælder så længe lager haves. ARTIKLAR OG FOTOS ER VELKOMNE Vi tager ikke ansvar for fremsendt materiale. Alt materialet lagres digitalt hos Jaguargruppen. Vi forbeholder os alle rettigheder til af anvende og distribuere det tilsendte materiale. info@jaguarmagasinet.dk