Jaguar Magasinet, August 2018 1
Swedteam Desolve® Den store interesse på området
har i den grad accelereret den teknologiske udvikling. Der foregår et decideret ”våbenkapløb” mellem giganterne indenfor textil-teknologi. Vi har langt fra set det sidste på dette felt, og vi kan sikkert i mange år fremover forvente bedre og mere funktionelt jagttøj med stadig mere avancerede løsninger. De allerseneste år er beklædning med elektrisk varme udviklet i en grad, så det blevet reelt praktisk anvendeligt – først og fremmest takket være mere effektiv batteriteknologi og avancerede varmeelementer, som rent faktisk tåler hårdt dagligt brug. Tidligere generationer var ikke særlig brugervenlige og slog aldrig rigtigt an. Det er et for længst overstået kapitel, og det er nok realistisk at forvente, at ikke blot den elektriske varme, men også mange andre elektroniske detaljer fremover finder vej ind i jagtgarderoben. Det er bestemt ikke urealistisk at forvente, at en del af fremtidens dyrere jakker bliver med fuld ”klimakontrol”. Det er ligeledes forventeligt at vi vil se detaljer som LED-lys afløse reflekser, mobil/radio-antenner indbygget i beklædningen, solceller til opladning af powerbanks, som en integreret del af produkterne, insektafvisende egenskaber og givetvis en hel masse funktioner, vi p.t. ikke har fantasi til at forestille os. FOR MEGET? For et par år siden introducerede en amerikansk våbenproducent et komplet jagtvåben-system bestående af en riffel, et elektronisk sigte med indbygget computer og færdigladede patroner, som systemet var kalibreret til. Det specielle med dette system var, at det automatiserer selve skudafgivelsen og derfor er langt mere præcist end en gennemsnitlig riffelskytte. Kort fortalt markerer skytten sit mål i det elektroniske sigte, hvorefter computeren holder styr på, hvor målet befinder sig, hvor det forventede træfpunkt er osv. Skytten trykker på aftrækkeren, men skuddet går først i det øjeblik, hvor computeren verificerer, at riflen er linet op til et træf. Man kan altså ligge nogle sekunder og forsøge at sigte på målet. Det siger først bang, når alt er perfekt. På skydedagen forud for den amerikanske våbenmesse SHOT Show i Las Vegas traf den ene skytte efter den anden stålmål på 30 cm i diameter godt 1.600 meter ude - i første skud! Producenten havde sågar ladet våbnet teste på praktisk jagt og viste videoer af, hvordan gnuer og andre store dyr, blev fældet i første skud på nogle helt usandsynlige afstande. Teknologien giver på nuværende tidspunkt nogle helt utrolige muligheder. Nogle af dem er kontroversielle, fordi de eliminerer en stor del af håndværket i jagten. Men uden de vilde ideer, går udviklingen formentlig i stå …. Præcis som i bilernes verden er der brug for Formel-1 og rumteknologiske projekter, for at drive den almindelige udvikling fremad. I sidste ende er det jo også op til den enkelte jæger, hvor hun eller han sætter sine personlige grænser. ” Vi har langt fra set det sidste på dette felt, og vi kan sikkert i mange år fremover forvente bedre og mere funktionelt jagttøj med stadig mere avancerede løsninger. S 30ide