Jaguarmagasinet - Maj 2020 1
Jagttegn JAGTPRØVEREGLER Nye jagtprøveregler på v
ej D en 3. marts sluttede høringsrunden for nye regler angående aflæggelse af skydeprøver i forbindelse med er - hvervelse af jagttegn. I henhold til det udkast, miljøministeren har sendt ud, ændres reglerne, så nye jægere fremover udelukkende er forpligtede til at aflægge praktiske skydeprøver med de våbentyper, som de ønsker at anvende. Som reglerne har været udformet indtil nu, har alle være forpligtede til at aflægge en haglskydeprøve for at få et jagttegn – og det uanset om man havde intentioner om at jage med hagl eller ej. Fremover skal det altså være muligt for jægere, som f.eks. udelukkende ønsker at jage med riffel, blot at aflægge en riffelprøve og derefter begynde at gå på jagt. Det tilsvarende gælder for de to andre våbentyper: bue og hagl. Tiltaget må forventes at lede til flere beståede praktiske prøver, når jægere, som er uinteresserede i hagljagt, ikke længere tvinges til at tage denne prøve. Et andet foreslået tiltag er, at loftet over, hvor mange gange man kan gå til prøve i en prøvesæson, fjernes, så man reelt kun begrænses af antallet af ledige pladser på prøverne. Dette bør ligeledes sluse flere nyjægere igennem, da der altid er en risiko for, at iveren for at blive ny jæger kølner, hvis en jæger skal vente det meste af et år på at gå op til en ny prøve efter mislykkede forsøg. Alt i alt må de nye tiltag altså forventes at tilføre flere entusiastiske nye jægere til den danske jægerstand. Da høringsrunden for reglerne sluttede, forventede man en gennemførsel den 1. juli, men i disse COVID-19-tider er det nok et åbent spørgsmål, om det bliver prioriteret. Det gør imidlertid ikke så meget, om de nye regler bliver gennemført nu eller med en anelse forsinkelse. Det korte af det lange er, at der langt om længe er enighed om at liberalisere reglerne, så den enkelte nyjæger selv kan bestemme, hvilke våbentyper vedkommende ønsker tilladelse til at udøve jagt med. Dette er godt nyt, for der er hele tiden brug for en jævn strøm af nyjægere til erstatning for den naturlige afgang. Gennemsnitsalderen er høj blandt danske jægere, og om kort tid begynder de store babyboom-generationer lige så stille at trappe ned på jagtudøvelsen. I Danmark har de senere år været præget af et svagt stigende antal jægere, mens man andre steder i verden har oplevet store fald, og alt andet lige, så skader det vores indflydelse på naturpolitikken. Det er i alles interesse, at jagttegn er så tilgængelige som muligt for dem, som virkelig kan og vil gennemføre uddannelsen. TEKST & FOTO: Preben Henrichsen ... der er hele tiden brug for en jævn strøm af nyjægere JAGUARMAGASINET.DK | NR.16 ÅR 2020 3