Jaguarmagasinet - Maj 2020 1
Sydafrika JAGTREJSEN Alle kender vel alle i lille
Sverige? Det blev en hurtig frokost på et klassisk pizzeria på vejen. Tjeneren på pizzeriaet kendte en herre i Sydsverige, der hed Carl, og han gik helt sikkert ud fra, at vi også kendte ham. Måske kan man godt tro, at alle kender alle i lille Sverige ... Turen til lufthavnen fortsatte naturligvis ikke uden problemer. Uden for Johannesburg kom vi ud for et voldsomt regnskyl, hvilket resulterede i, at vi blev meget forsinkede. Der var kun en time og tre kvarter tilbage til afgang, så vi var lidt nervøse for, om vi ville komme for sent til flyet. Det blev en hurtig afsked med PH’en William uden for lufthavnen, inden vi løb mod indtjekningen. Der var selvfølgelig andre regler for ammunition og våbentransport nu sammenlignet med, hvordan det var på vejen herned. Alle var nødt til at pakke deres kufferter om, så det blev gjort rigtigt. En time og femogtredive minutter tilbage … Nu fik jeg min bagage vejet og ventede på, at de andre skulle blive færdige. En venlig sikkerhedsmedarbejder i indtjekningen noterede, at nordboerne var meget stressede og lovede, at det nok skulle komme til at gå hurtigt i den sidste våbenindtjekning. Da sidste mand var klar med bagagen, blev vi hurtigt sluset videre til et kontrolrum. En af verdens sandsynligv i s hurtigste tjek af våben blev gennemført takket være, at alle papirer var i orden, og eftersom de forstod, at vi var under et utroligt tidspres. Nordboernes venlige, men stressede adfærd medførte, at vi alle sammen var klar efter tredive minutter. Derefter skyndte vi os igennem den sidste sikkerhedskontrol og med imponerende tyve minutter til gode inden boarding, var vi dermed endelig på vej hjem. Eller endelig og endelig – egentlig sad man jo allerede og tænkte på at rejse tilbage igen. Sydafrika bider sig fast. Sammenfatning af ”købejagten” Vi var seks jægere, der skød i alt fireogfyrre stykker vildt i løbet af de fem dage i Sydafrika. Man ville jo egentlig godt have fået lidt mere, men jagt er jagt, og vindene gav os problemer. Hvis man tager på jagt, så ved man jo aldrig, om man får noget med hjem eller ej. Jeg vil dog sige, at mine fordomme om jagt i Afrika ikke har været andet end lige netop fordomme. Jagten bliver, hvad man gør den til, uanset hvor man går på jagt. Så med den erfaring, så kan jeg nok godt sige, at det ikke er sidste gang, at denne herre tager på ”købejagt”. De oplevelser, jeg fik på listejagterne, er stadig dybt prentede i min bevidsthed, og at genopleve den følelse, jeg fik, da jeg skød min første råbuk som fjortenårig, var hele rejsen ned til Afrika værd. At mærke sådan en rus i kroppen, at man er nødt til at trække vejret lidt dybere og sunde sig, inden man affyrer et velrettet skud og skyder sit første stykke afrikanske vildt, er en følelse, jeg håber, alle jægere får mulighed for at opleve. Det er ganske enkelt fantastisk. TEKST & FOTO: Patrik Sandquist Barnes X Bullets – 100 % blyfri! ... egentlig sad man jo allerede og tænkte på at rejse tilbage igen. JAGUARMAGASINET.DK | NR.16 ÅR 2020 57