Campingliv nr 1 2023 1
VELKOMMEN TIL DIT KABE-VÆRKSTED! Ejer man en KABE
er det ensbetydende med muligheder for spændende rejser, oplevelser og dejlig afslapning. Dit hjem på hjul kan køre dig hvorhen du vil, og med den rette vedligeholdelse vil du også kunne bevare værdien af din KABE. Du har som KABE-ejer adgang til et stort netværk af autoriserede og veluddannede forhandlere og serviceværksteder i hele Skandinavien samt i flere andre europæiske lande. – Mange af vores forhandlere har samarbejdet med KABE i meget lang tid. Nogle gange er det familievirksomheder, hvor gode relationer til kunderne fortsætter gennem generationerne, fortæller eftermarkedschef Mikael Levinsson. Hos forhandleren får du engageret og professionel hjælp til at vælge den rigtige campingvogn eller autocamper. Du får svar på alle din spørgsmål, og du har mulighed for at føle, undersøge og opdage detaljerne i KABE’s omfattende sortiment. Viden og kompetencer Det er også der, du skal henvende dig efter dit køb, hvis du har brug for en reparation eller en reservedel, hvis du ønsker at eftermontere udstyr, eller når det er tid til at få din campingvogn eller autocamper serviceret. (Autocamperens bildel serviceres og repareres af henholdsvis Mercedes’ og Fiats egne autoriserede værksteder). – Det autoriserede KABE-værksted har viden om og ekspertise inden for de forskellige KABE-modeller og den komplekse teknologi, der er indbygget i produkterne. Alle værkstedsmedarbejdere gennemgår uddannelse i flere trin og deltager i løbende videreuddannelse gennem vores egne servicekurser. Adresser og kontaktoplysninger for alle KABE-forhandlere og serviceværksteder findes på kabe.se, og Mikael Levinsson vil gerne videregive en besked vedrørende foråret: – Vent ikke for længe med at bestille tid til det årlige serviceeftersyn eller til andre opgaver, du ønsker at få udført inden sommeren! Vores værksteder er altid klar til at hjælpe, men der er normalt ekstra pres på dem, og der er risiko for ventetider, når vi nærmer os foråret og sommeren. 20 KABE NR 1 2023 Eftermarkedschef Mikael Levinsson