Nordens Tidning 1
Lidt for enkelt for lægerne at være mobile i Nord
en Reglerne i Norden giver læger ret til at arbejde i både Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island, så snart de opnår autorisation (läkarlegitimation) i et af landene. Men hvis en læge får klager, kritik eller en advarsel i ét nordisk land følger information om dette ikke automatisk med til de andre nordiske lande. uden et nordisk lægeregister kan en læge derfor fejlbehandle sine patienter i et nordisk land, få flere advarsler af myndighederne og blive sat under skærpet tilsyn i dette land og alligevel fortsætte med at praktisere i alle de andre nordiske lande. de sidste fem år har nordisk råd gentagene gange foreslået at norden skal lave et fælles lægeregister, der kan forhindre dårlige læger i at rejse fra det ene nordiske land til det næste uden at blive stoppet. men de nordiske landes sundhedsministre har afslået det hver gang. de har også afvist at undersøge, hvilke forhindringer der findes for et fælles lægeregister. i 2011 meldte de nordiske sundhedsministre ud at de havde lavet en aftale om at udveksle flere informationer, men der var ikke tale om et nordisk lægeregister. i oktober 2015 kom der endnu engang en historie frem om en læge der havde fået frataget sin autorisation i et nordisk land – danmark – og alligevel blev ved med at arbejde som læge i norge og Sverige. De svenske myndigheder fik en kort besked, hvor der stod, at lægen havde fået frataget sin autorisation midlertidigt i Danmark. De fik ikke noget at vide om hvad der lå bag beslutningen om at fratage lægens autorisation, eller at Sundhedsstyrelsen i danmark vurderede, at lægen var til overhængende fare for patienter. hos Sundhedsstyrelsen i danmark mener man at styrelsen følger den aftale, der er lavet mellem de nordiske lande, når de kun sender oplysninger om selve sanktionen og ikke begrundelsen. Både den norske og den svenske myndighed tolker aftalen om Fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet anderledes, idet de mener at myndighederne ifølge den nordiske overenskomst også skal sende begrundelsen med. lægerne støder altså ikke på de store hindringer når de vil arbejde i et andet nordisk land. men hvis du derimod vil pleje en syg eller døende pårørende, der er bosat i et andet nordisk land, så kan du ikke gøre dette med plejevederlag (närståendepenning) fra Sverige. hvis du er social sikret i Sverige, så skal den du plejer også være social sikret i Sverige for at du kan få udbetalt plejevederlag fra Försäkringskassan. hvis du derimod havde været bosat i et andet nordisk land og social sikret dér, så havde du godt kunne få plejevederlag med fra dette land til Sverige for at pleje en pårørende der var bosat i Sverige. hvorfor adskiller Sverige sig fra de andre nordiske lande i forhold til pleje af pårørende? Og hvorfor vil de nordiske lande ikke have et fælles lægeregister, så vi kan være sikre på at vores læge ret til at praktisere i alle lande i norden – og ikke har fået sin autorisation inddraget i et af landene? anna SOphie lieBST nordisk ministerråds informationstjeneste, hallo norden, administreres af foreningen norden i Sverige. i 2014 besøgte over 900 000 brugere hallo nordens netsider for at få hjælp til at flytte, studere eller arbejde i et andet nordisk land. Du finder Hallo Nordens netsted på www.norden.org/halla. Debatt Dags för ett gemensamt nordiskt personnummer Den fria rörligheten i Norden prisas i många sammanhang. Den som faktiskt flyttat mellan de nordiska länderna några gånger vet att rörligheten må vara fri, men den är långtifrån smidig. D en största stötestenen är personnumret. Utan personnummer kan man helt enkelt inte etablera sig i ett annat land. Efter att ha genomgått den byråkratiska kvarnen som krävs för att etablera sig i ett annat nordiskt land är det inte svårt att hålla med ordföranden för Foreningen Norden i Norge, Olemic Thommessen, som också är stortingets president (talman), när han efterlyser ett gemensamt personnummersystem för alla nordiska invånare. Idag när allt fler rör sig över de nordiska landgränserna för att studera eller jobba är ett gemensamt nordiskt personnummersystem absolut nödvändigt. Idag krävs det att du fysiskt ska uppsöka ett särskilt skattekontor för att kunna anhålla om personnumret. Och om du behöver komplettera ansökan kan det inte göras på nätet, utan det gäller att snällt ta sig till kontoret en gång till. Och någon fördel med att vara nordbo är det svårt att upptäcka. Myndigheternas kontrollbehov i en nationalstat är förvisso förståeligt, men eftersom Norden sedan ett halvt århundrade (!) har en gemensam arbetsmarknad är det obegripligt att processen är så trög. I och med att personnumret i första hand är ett praktiskt sätt att identifiera personer och ingalunda en fråga om medborgarskap eller uppehållstillstånd borde det vara förhållandevis lätt för fem stater, som idkat praktiskt samarbete i decennier, att komma till en lösning. Enligt uppgift lär några länders personnummersystem bytas ut inom en ganska nära framtid. Det skulle vara en ypperlig chans att bygga upp ett gemensamt system. Medborgarna vill ha smidiga lösningar och det är myndigheternas skyldighet att erbjuda sådana. Det saknas inte visioner och storstilade planer inom det nordiska samarbetet och det är bra. Problemet är att det åstadkoms så lite på det konkreta planet. Ett gemensamt personnummer skulle vara ett stort steg mot gemensamt socialt medborgarskap. Det vimlar av unga svenskar inom servicebranschen i stor-Oslo, det samma gäller för Köpenhamnsområdet. Och enligt senaste statistiken flyttar fler unga finlandssvenskar än på länge till Sverige, främst Stockholm, där det förvisso ofta erbjuds arbete och studieplats, men dessvärre sällan bostad. Rörligheten ökar, men trögheten minskar inte i samma takt. Det behövs inte fler utredningar eller rapporter, utan ett politiskt initiativ. Vem tar det? henrik Wilén, FörBundSSekreTerare Och cheF För Föreningarna nOrdenS SekreTariaT i köpenhamn nordens tidning nr 4 | 2015 21 FOTO: JOhanneS JanSSOn/nOrden.Org