Nordens Tidning 1
Arbetsmarknad Du har forkert statsborgerskab – så
her kan du ikke arbejde Hver dag bliver Hallo Norden kontaktet af personer, der er ivrige efter at finde et job – i et andet nordisk land. Nogle vil have nye udfordringer, nogle har fundet kærligheden i nabolandet og andre er helt enkelt trætte af at være arbejdsløse og ser gode muligheder for at kunne få et job på den anden side af grænsen. M statsborgerskab i et nordisk land andre har en permanent opholdstilladelse i et nordisk land. en ikke alle kan tage et job i et andet nordisk land. Der er forskel på nordbo og nordbo – nogle har et Har du et statsborgerskab i et nordisk land, kan du uden videre flytte til et andet nordisk land og begynde at arbejde dér. Du kan også blive boende i dit hjemland og jobpendle til et andet nordisk land. ER DU DERIMOD ikke statsborger i et nordisk land, men har en permanent opholdstilladelse i bosætningslandet, så kan du ikke bare begynde at arbejde i et andet nordisk land. En permanent opholdstilladelse, der er udstedt i ét nordisk land, gælder alene i dette land og giver dig ikke ret til at opholde dig eller arbejde i et naboland. Det betyder at personer der opholder sig i Sverige og ikke har et EU-statsborgerskab, ikke kan tage et arbejde i Danmark, Finland, Island eller Norge. De skal først ansøge om opholds- og/eller arbejdstilladelse i det tiltænkte nordiske land for at få ret til at bo eller arbejde dér. De kan risikere at miste sin opholdstilladelse i Sverige inden de har opnået ret til en tilsvarende opholdstilladelse i et andet nordisk land. Og de er ikke garanteret en opholdstilladelse i et nyt land. De kan derved ende med at stå uden opholdstilladelse i noget land. DEN EUROPÆISKE forskningsanlægning, European Spallation Source, er lokaliseret i Sverige og Danmark. Anlægningen tiltrækker forskere til regionen. Mange af disse forskere kommer fra lande udenfor EU. Bosætter de sig i Sverige kan de i dag ikke arbejde i Danmark på trods af at en del af anlægningens arbejde sker i Danmark. Samtidigt sker der enorme satsninger i den nordlige del af Norden på hele råstofudvindningsområdet (gruv- och mineralnäring). Arbejdet med at udvinde råstoffer i nord vil også tiltrække arbejdskraft fra lande udenfor EU. Disse personer vil heller ikke have let ved at arbejde på tværs af grænserne i regionen. Desuden nægtes arbejdsløse i Sverige, der ikke har et EU-statsborgerskab, at tage et arbejde i et naboland – selv om der findes masser af arbejdstilfælde for dem på den anden side af en grænse i et nordisk naboland. NÆSTE ÅR fylder overenskomsten om et fælles nordisk arbejdsmarked 60 år. Dengang besluttede de nordiske regeringer at det skulle være” en grundlæggende rettighed for statsborgere i de nordiske lande frit at kunne tage arbejde og bosætte sig i et andet nordisk land”, at ”dette skal kunne ske under på forhånd kendte samt økonomisk og socialt betryggende forhold, som har som mål at opretholde fuld beskæftigelse i deres respektive lande” og at gennem det nordiske samarbejde tilstræbe en afbalanceret regional udvikling. Her 60 år efter er det måske på tide at opdatere overenskomsten om et fælles nordisk arbejdsmarked til at inkludere alle der er bosatte i et nordisk land uafhængigt af statsborgerskab, så Norden kan blive et attraktivt arbejdsmarked for alle i Norden – men også for folk udenfor Norden. ANNA SOPHIE LIEBST PROJEKTLEDER FOR HALLO NORDEN SVERIGE, WWW.NORDEN.ORG/HALLA Hallo Norden Hallo Norden blev oprettet som en telefontjeneste i Stockholm i 1998. I dag forvalter Foreningen Norden i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og på Åland hvert sit Hallo Norden-kontor. Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) forvalter Hallo Norden på Færøerne. I 2012 besvarede Hallo Norden ca 4 000 henvendelser, og op mod 600 000 søgte information på Hallo Nordens netsider. Du kan besøge Hallo Norden på www.norden.org/halla, og du kan stille spørgsmål til Hallo Norden ved at anvende spørgeformularen www.norden.org/fraga. nordens tidning nr 4 | 2013 5 FOTO: MAGNUS FRÖDERBERG/NORDEN.ORG